Virkning på bundfaunaen

Bund- og bomtrawl eller muslingeskrabere, der slæbes hen over bunden, vil forstyrre de øverste lag og river ålegræs, tang og sten med sig. Påvirkningen afhænger af bundens beskaffenhed og af redskabets vægt. I Nordsøen kan man beregne, at sporene efter trawl og bomtrawl tilsammen årligt dækker et område, som svarer til hele Nordsøens areal. Fiskeriet er imidlertid koncentreret i visse områder, der kan blive gennemtrawlet flere gange om året, mens andre områder går helt fri.

Bomtrawl er forsynet med tunge kæder, som skal skræmme fisken op fra bunden og ind i nettet (figur 17-37). Et bomtrawl med kæder kan veje mere end syv tons, og redskabet trænger derfor 1-8 cm ned i bunden, hvor det dræber eller skader en stor del af de bunddyr, det kommer i kontakt med. Af den grund ser man også ofte, at forekomsten af fisk øges i sporet efter et bomtrawl, hvor fiskene æder de efterladte bunddyr. Bomtrawlerne fisker derfor ofte flere gange i træk i samme spor.

I Nordsøen har der i visse områder været et skift fra store, relativt langlivede bunddyrarter hen mod en fauna bestående af kortlivede opportunistiske arter – et skift, som muligvis skyldes redskabernes påvirkning.

Fiskeriets langsigtede virkning på bundfaunaen er imidlertid vanskelig at isolere fra naturlige ændringer og fra andre menneskeskabte påvirkninger, såsom udledninger af næringsstoffer og iltsvind. Ydermere har der været et intensivt fiskeri i Nordsøen i mere end 100 år, og der eksisterer ikke kvantitative undersøgelser af bundfaunaen fra tiden før fiskeriet startede. Man ved derfor ikke, hvordan bundfaunaen så ud før fiskeriet for alvor tog fart.