Verden over bliver der stadigt flere mennesker, og en stadigt større del af dem bor i byer. Ved årtusindeskiftet boede knap halvdelen af verdens befolkning i byer. År 2050 forventes det at være knap to tredjedele. Denne urbanisering betyder dog ikke nødvendigvis, at landdistrikterne affolkes. Den åbenlyse urbanisering, der består i, at landbefolkningen flytter til byen, kan nemlig ledsages af en modgående tendens, det, nogle kalder en skjult urbanisering. Heri indgår, at stadigt flere byfunktioner flytter ud i landdistrikterne, hvorved landbefolkningen kan vokse, holde sig konstant eller i hvert fald ikke mindskes så meget, som det ellers ville have været tilfældet.
Mange steder i Europa, f.eks. i de andre nordiske lande og flere af middelhavslandene, sker der en så voldsom afvandring fra landdistrikterne, at der ikke kun opstår ødegårde, men hele landsbyer og egne kan blive helt folketomme (figur 16-4). I de tættest befolkede dele af Europa, hvor afstandene er små og færdselsforbindelserne gode, oplever man derimod, at befolkningstætheden på landet holder sig nogenlunde uændret og nær de store byer direkte stiger.
Bortset fra situationen på visse af vore småøer og enkelte andre yderdistrikter er dette situationen i Danmark (tabel 16-1). Her foregår dels en synlig urbanisering bestående i, at byen og vejsystemerne breder sig ud i landskabet, dels en mere skjult urbanisering ved, at forskellige byfunktioner så at sige flytter ind i og overtager landbrugslandskabet, uden at dette i første omgang sætter sig markante spor.
Den urbanisering, der over en menneskealder har betydet en årlig afgivelse af landbrugsjord til byer og veje på ca. 0,5 % af landbrugsarealet, vil fortsætte. Dette uddybes senere; først skal den skjulte urbanisering have lidt flere ord med på vejen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.