For nogle parkforvaltere kan det være svært at vente på, at vegetationen bare etablerer sig spontant i f.eks. en ny bypark eller et friareal omkring en boligblok. Desuden strider det mod mange menneskers æstetiske sans, at der vokser „ukrudt“ frem i stedet for prydplanter i den nyanlagte park. Nogle steder udsår man derfor blomsterengsblandinger af mere eller mindre eksotisk oprindelse. De seneste 15-20 år har forskellige danske frøavlere opformeret frø af vildtvoksende danske urter og græsser, men der sælges også frøblandinger med arter fra Nordamerika, Japan mv. (se tabel 10-2).
Se 22 mest almindelige arter, som opformeres i Danmark | Nogle frøblandinger, der er i handlen | ||
Naturengblanding (til fugtig jord) | Naturengblanding | Svagtvoksende græsser med engblomster | |
Almindelig kamgræs Almindelig knopurt Almindelig kællingetand Almindelig røllike Blæresmælde Cikorie Dag-pragtstjerne Engelskgræs Farve-gåseurt Gul snerre Hare-kløver Hjertegræs Hulkravet kodriver Hvid okseøje Knoldet mjødurt Kornblomst Korn-valmue Muse-vikke Prikbladet perikon Slangehoved Vellugtende gulaks Vild gulerod | Almindelig røllike Nyse-røllike Trævlekrone Kattehale Almindelig katost Skov-forglemmigej Almindelig brunelle Dag-pragtstjerne Almindelig kamgræs Fløjlsgræs | Flerårige arter Hulkravet kodriver Hvid okseøje Almindelig røllike Blæresmelde Almindelig kællingetand Vild gulerod Slangehoved Enårige arter Korn-valmue Kornblomst Klinte | I blandingen er 10% blomsterfrø og 90% græsfrø Farve-gåseurt Hvid okseøje Almindelig kællingetand Almindelig røllike Blæresmælde Gul snerre Slangehoved Almindelig knopurt Cikorie Hare-kløver Tjærenellike Rød svingel Almindelig Kamgræs Fåre-svingel |
Problemet med blomsterengsblandingerne er, at arterne ikke indgår i det naturlige biologiske samspil – f.eks. kan planterne vise sig at være ringe føde for det naturligt forekommende insektliv. Desuden klarer de udsåede arter sig ofte ret dårligt i det danske klima. En spontan etableret flora vil på langt sigt være mere bæredygtig end udsåede eksotiske blomster.
Udsåede blomsterengsblandinger giver området et uautentisk præg ved at sløre landskabshistorien – udsåning kan betyde, at man ikke længere kan regne med, at nye forekomster af engelskgræs eller hulkravet kodriver langs vejene er resultat af en spontan spredning, men i stedet kan skyldes direkte udsåning. Endelig kan der være genetiske forskelle mellem bestandene af de naturligt forekommende plantearter og bestandene af de samme arter, som udsås. Krydsning mellem spontant forekommende og udsåede arter vil ske, og genpuljen for bestandene ændres for altid.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.