Tungsand

Ud over kvarts og feldspat findes der i sand også korn af tunge mineraler som granat, magnetit, ilmenit, rutil og zirkon. Materialet kaldes for tungsand, og det har i nyere tid haft en vis bevågenhed som råstof. Ilmenit og rutil indeholder titanium, der paradoksalt nok er et letmetal. Titanium fra udenlandsk tungsand bruges næsten udelukkende til hvid farve, titanium-hvidt, og i mindre mængder til titaniumstål, som kendes fra flyvemaskiner og briller. Zirkon bruges i den keramiske industri.

I 1956 kortlagde Danmarks Geologiske Undersøgelse de danske sandstrande for at finde egnet tungsand. Det ligger oven på det hvide sand som sorte og mørkerøde lag (se figur 17-28A). Man interesserede sig for magnetit til jernmalm, ilmenit til titaniummalm, zirkon til zirkonmalm, og granat til slibemiddel. Man anlagde et produktionsanlæg ved Skagen, men indvindingen var ikke rentabel og ophørte efter få år.

I 1989-93 søgte man igen efter egnet tungsand, men denne gang i grusgrave og i hævede stenalderstrandvolde. Især ilmenit, rutil og zirkon havde interesse (figur 18-15). Kortlægningen viste, at indholdet af tungsand ikke var højt nok, og at tungmineralerne ikke var tilstrækkeligt forvitrede til at have dannet titaniumoxid, da transport af sandet i smeltevandsfloder er foregået i for kort tid og i for koldt et klima.

I 1993 blev det miocæne sand fra Odderup Formationen i Midtjylland undersøgt af Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser (GEUS). Sandet var aflejret på datidens strande, hvor det i det varme klima var blevet vasket frem og tilbage (se kapitlet Lagunekyster og flodsletter (Neogen og følgende afsnit). Den fysiske og kemiske forvitring var derfor stor, hvilket skulle give et højt indhold af værdifulde tungmineraler. Ved Skjern blev der i 15 ms dybde fundet tungsandslag på op til 30 cm’s tykkelse med et indhold af ilmenit, rutil, og zirkon på 4 %. En indvinding er endnu ikke igangsat.