FIGUR 17-30 (a). Trawlposen tømmes for tobiser.

.

FIGUR 17-30 (b). Tungtlastet industritrawler på vej tilbage til havnen.

.

FIGUR 17-31 (a). Tobis i Nordsøen. Udviklingen i landinger og fiskeridødelighed.

.

FIGUR 17-31 (b). Tobis i Nordsøen. Udviklingen i rekruttering og gydebestand.

.

Industrifiskeriet foregår med småmaskede trawl, og fangsten anvendes til produktion af fiskemel og fiskeolie (figur 17-30). Fiskeolie bruges bl.a. til fremstilling af margarine, men på grund af sit indhold af flerumættede fedtsyrer er olien også en essentiel bestanddel af foderet til opdrætsfisk. Fiskemelet bliver mest brugt i foderblandinger til høns, grise og opdrætsfisk.

Industrifiskeriet begyndte i Nordsøen i 1950'erne som et fiskeri efter unge sild. sidenhen begyndte man at fange tobis, brisling, sperling og blåhvilling (se også boks 17-1). I dag udgør tobisen langt den største del af fangsten i det danske industrifiskeri i Nordsøen. De samlede internationale landinger svingede i mange år mellem 550.00 og 1,1 million tons, hvoraf omkring 80% var danske landinger. I 2003 og 2004 faldt disse samlede landinger til under 400.000 tons. Selv om der er fem tobisarter i Nordsøen, er fangsterne domineret af havtobisen.

Af en fisk at være har tobisen en særpræget levevis. Den lever nedgravet i havbunden det meste af efteråret og vinteren, og om sommeren graver den sig ofte ned om natten. Nedgravningen sker typisk i områder, hvor bunden består af groft sand, og hvor strømmen er forholdsvis stærk. områder med groft sand og stærk strøm findes især i forbindelse med banker og revler i Doggerbanke-området, langs den jyske vestkyst og op langs Norskerenden, og det er her, størsteparten af fiskeriet foregår i forårs- og sommermånederne. Der er dog også tobisområder andre steder i Nordsøen, f.eks. langs den skotske kyst.

Havtobiserne gyder deres æg om vinteren. Æggene er klæbrige og sætter sig fast på sandskorn. Efter klækningen driver larverne rundt i de frie vandmasser, indtil de i sensommeren bundfældes i de områder, hvor den voksne bestand holder til. Når de først har bundfældet sig, er havtobiser forholdsvis stationære, og udvekslingen af individer mellem de forskellige områder i nordsøen er derfor lille.

Det er sandsynligt, at havtobiserne i Nordsøen kan opdeles i flere forskellige bestande, men da larverne driver frit om i vandmasserne og tilsyneladende findes i størstedelen af nordsøen, er det svært at afgøre, hvor stor en udveksling af larver der finder sted mellem de forskellige tobisområder. Med undtagelse af en lille isoleret bestand ved Shetlandsøerne, beregnes tobisernes bestandsstørrelse derfor, som om der var tale om en enkelt stor Nordsøbestand.

Tobiserne er vigtige fødeemner for en lang række andre fisk, fugle og pattedyr. De har derfor en høj naturlig dødelighed og et relativt kort liv. Bestanden domineres af et- og to-årige fisk, som da også udgør størstedelen af fangsterne. Kortlivede arters gydebestand vil typisk ændres en del fra år til år i takt med ændringer i rekrutteringen. Tobisens gydebestand har svinget mellem 400.000 og 1,8 millioner tons indtil 2001, hvor den pludselig faldt på grund af svigtende rekruttering. Fiskeridødeligheden lå på et niveau omkring 0,6 fra 1976 til år 2000, men steg samtidig med, at bestanden gik ned.

Som følge af faldet i gydebiomassen bruger EU nu fangsten af rekrutter i starten af sæsonen til at regulere fiskeriet efter. Da fangsten af rekrutter i starten af 2005 var langt under gennemsnittet, besluttede EU-kommissionen at lukke fiskeriet. Desværre blev lukningen først effektueret midt på sommeren, hvor tobissæsonen næsten var slut, og den påvirkede derfor stort set ikke fiskeriet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Tobis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig