En stenstrand er et fysisk ustabilt miljø, idet sten og sand flyttes rundt af havet og vinden. Der er ofte høje temperaturer og mangel på ferskvand. Af disse grunde er en stenstrand en relativ artsfattig biotop. Den fysiske struktur er mere kompliceret end på en sandstrand pga. mellemrummene mellem og under stenene. Dette giver læ og mulighed for at undslippe de mest ekstreme klimafaktorer. Det giver også mulighed for at gemme sig og undslippe fjender.

Dyrene og deres tilpasninger

Der er kun lavet få undersøgelser af dyrene på stenstrande. Mange af dyrene her er de samme som dem, der findes på sandstrande. Det gælder bl.a. arter, der lever af de døde alger, som havet skyller op på land, f.eks. tanglopperne, men også mange af de dyr, der er nævnt ovenfor i forbindelse med nedbrydning af tang.

Edderkopper er blandt de almindeligste dyr på en stenstrand. Det er dels springedderkopper, dels netspindende arter, der laver små spind mellem stenene. En anden almindelig gruppe af dyr er bænkebidere. Selv om disse er følsomme over for udtørring, klarer de sig ved at være nataktive og gemme sig under sten om dagen. En tredje gruppe består af varmekrævende arter som gravehvepse og arter af løbebilleslægten Amara. Mange arter i denne gruppe forekommer også i klitter og på heder. Som på klippekyster findes der mange arter af mider, der lever af stenenes bevoksninger af lav. Hvis stranden er bevokset med højere planter, vil der også være en række insektarter, der er knyttet til disse planter.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Stenstrandens smådyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig