Klintkysten består af en klintfacade eller klintfront, hvis hældning og udformning dels afhænger af klintens materialer, dels af intensiteten af de nedbrydende kræfter, først og fremmest bølgepåvirkningen (figur 17-21). De stejleste klinter opstår i de mest sammenhængende materialer, enten i et meget leret morænemateriale eller i kalk (figur 17-22). Så kan klintfacaden blive lodret som f.eks. klinterne ved Grenå, stevns og på Møn. Den øvre del af klinten kan desuden danne et udhæng, hvor det kun er rodnettet fra overjordens vegetationsdække, der fastholder materialerne. Det kan også ske, at bølgerne ved hjælp af strandens småsten har slidt hulrum, hulkeler, ved foden af de stejleste klinter.
Erosionen i de stejle klinter sker ofte ved, at sammenhængende partier styrter ned på stranden, efter at bølgeerosion ved klintfoden har undermineret denne. Er klinten skabt i løsere materialer med en ringere sammenhængskraft, f.eks. smeltevandssand eller et meget sandet morænemateriale, vil materialerne lettere skride ud, og klintfronten vil være mindre stejl (figur 17-23). Hvor klinten er udformet i fede lerarter, kan man ofte se en opblødning og udskridning af klinterne, der rækker et godt stykke ind i land, f.eks. ved de kilometerlange skred på Bornholms sydkyst (se også boks 10-4 i Lillebælt Ler).
Hvis man tænker tilbage på beskrivelserne af det danske landskabs tilblivelse, vil man dog hurtigt fornemme, at de danske klintkyster oftest er sammensat af forskellige materialer fra gletsjere, smeltevand, ældre marine dannelser, hævet havbund og lokalt også fra moser. Der er altså tale om en blanding af hårdt og blødt materiale, hvilket afspejler sig i de meget forskellige geometriske former, som klintfacaderne kan få.
Hastigheden, hvormed klinterosionen foregår, afhænger både af materialerne i klinten og af bølgernes energiniveau. Grundvandsudsivning og frost-tø-processer kan bidrage væsentligt til klintnedbrydningen. Eftersom erosionen finder sted i ryk i forbindelse med stærk pålandsstorm og forhøjet vandstand, er stormfrekvensen ligeledes vigtig. Klintens højde spiller også en rolle for erosionshastigheden. En høj klint vil rykke langsommere tilbage end en lav på grund af mængden af materialer, der skal transporteres væk, før nye angreb i klintfacaden kan finde sted. Er klinten gennemsat af sprækker, vil typen og orienteringen af sprækkerne desuden have indflydelse på både erosionshastighederne og på klintfacadens geometri.
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.