Skovbryns udvikling

De fleste bryn vil naturligt med tiden tiltage i højde og i øvrigt forsøge på at vokse udefter, indtil de vokser sammen med anden trævegetation eller møder naturlige begrænsninger såsom sø, å, mose, kyst eller et dyrket areal (figur 18-6). Men da kun de færreste bryn har mulighed for at brede sig udefter, bliver et bryn således med tiden mere højstammet, mørkere og ofte mere åbent for neden, idet den karakteristiske buskunderskov vil blive skygget ihjel eller fortrængt til den yderste rand, hvorved brynets betydning som levested aftager.

En klassisk succession fra lystræarter til skyggetræarter ses bl.a. i mange gærdebryn, således at f.eks. et egedomineret bryn med underskov bliver præget af arter som bøg og ahorn, og i Vestjylland ofte glansbladet hæg. Nogle bryn består til sidst mest af dybkronede træer af bøg. I landbrugslandet holdes brynets naturlige ekspansionstrang i ave af plovens gang og naboens jævnlige opkapning af udvoksende grene til 3-5 m’s højde af hensyn til maskiner og dyrkning.

Skovlovens bestemmelse i § 27 om at “ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares” udelukker ikke en vis pleje af hensyn til brynets funktion. Det kan f.eks. være en nænsom drift med at fjerne skyggetræarter som ahorn og bøg omkring gamle ege og sikre at der kan komme lys til underskovens lyskrævende arter.