Dyreliv i skovbryn

FIGUR 18-5. Musvåger holder ofte til i skovbryn.

.

Skovbrynet er dels levested, dels gennemgangsareal for arter, der søger føde uden for skoven. Det er især større, mobile arter som rådyr og krondyr, ræv og grævling og ikke mindst fugle. Flere af de fugle, som yngler i skoven, men søger føden udenfor, har deres reder i eller nær brynzonen. Det gælder bl.a. rovfugle som musvåge, havørn og kolonirugere som råge og fiskehejre og ikke mindst hulrugere som stær og huldue. I gamle skovbryn med gamle, hullede træer kan hulrugere udgøre op mod halvdelen af den totale ynglefuglebestand.

Fra sensommeren er brynenes ofte høje andel af frø- og bærbærende træer og buske med til at danne fødegrundlag for både ynglefugle og trækgæster som sjagger og vindrossel. Mange arter af insekter, padder og krybdyr fra såvel skoven som det åbne land finder leve-, overvintrings- og fristed i brynene og deres stengærder, f.eks. skrubtudse, stålorm og firben.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dyreliv i skovbryn.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig