Mellem organismerne i det åbne lands naturtyper er der et utal af påvirkninger og vekselvirkninger – konkurrence, græsning eller herbivori, parasitisme, predation, nedbrydning og symbiose. Dette har ikke alene betydning for de pågældende naturtypers funktion og dynamik, men har også indflydelse på omsætningen af energi og stof.
En helt grundlæggende forskel mellem organismerne er, at nogle kan danne det organiske stof, som de består af, ud fra uorganisk stof, mens andre ikke kan og derfor må have det fra de førstnævnte. Den første gruppe, de autotrofe, opbygger det organiske stof ud fra simple uorganiske molekyler ved hjælp af solenergi (fotosyntese) eller kemisk energi (kemosyntese). Den anden gruppe, de heterotrofe, lever af andre organismer eller dødt organisk stof. Det forhold, at nogle organismer bruger andre som føde, kan illustreres med fødekæder eller fødenet, hvor der sker en transport og omsætning af energi og stof.
Som det fremgår af boks 3-4 skelner man mellem to forskellige fødekæder: græsningsfødekæden og nedbryderfødekæden. I græsningsfødekæden er levende autotrofe planter den primære ressource, i nedbryderfødekæden er det dødt organisk stof fra planter, dyr og mikroorganismer.
Skønt begge fødekæder findes i alle økosystemer, er der stor forskel på deres relative betydning i f.eks. det åbne land og i skoven. I de fleste af det åbne lands økosystemer spiller græsning en relativt stor rolle, og mængden af dødt organisk stof er lille og/eller under opbygning. Sammenlignet med skoven kanaliseres en langt større del af den samlede energi- og stofstrøm i det åbne lands økosystemer derfor igennem græsningsfødekæden (figur 3-28).
Afsnittet fortsætter efter boksen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.