Søernes fisk

Figur 17-1. Røgtning af åleruser i Vallum Sø, Djursland.

.

Figur 17-2. Fiskeri efter heltling i Knudsø ved Ry. A) Røgtning af garn med fangst af heltling. B) Heltling på 24 cm. Heltlingen er en af vore mest sjældne ferskvandsfisk med hovedudbredelse i Gudenåens dybe søer.

.

Den nyeste forskning har vist, at fiskene i nogle søer er meget mere fleksible i deres adfærd, end vi tidligere var klar over. F.eks. gør karussen sig højrygget, når den er udsat for rovfisk.

Langt de fleste af Danmarks ca. 120.000 søer fungerer som levested for fisk (figur 17-1). Blandt disse mange søer tegner de ca. 2800 større søer med et areal på mere end 1 ha sig for de største og ofte også de vigtigste fiskebestande.

Der er meget forskel på, hvilken fiskefauna man finder i en given sø. Det afhænger af søens størrelse og placering, af om den har forbindelse til vandløb og andre søer, og af om den er kunstigt gravet eller naturlig. Endelig har søens indhold af næringsstof stor betydning for, hvilke fiskearter man finder, hvor stor den samlede mængde fisk er, og hvilke arter der har flest individer.

De fiskearter, man finder i søerne, er ikke kun de naturligt hjemmehørende. Et stigende antal nye fiskearter dukker op i vore ferske vande. Mange af dem har deres naturlige udbredelse langt fra Danmark. Det er de såkaldte indslæbte arter, som i dag udgør ca. 1/3 af alle de arter af ferskvandsfisk, man finder herhjemme. Årsagen til den udvikling er helt entydigt menneskelig aktivitet, dvs. bevidste eller i færre tilfælde ubevidste udsætninger.

Når fiskenes rolle og funktion i søens økosystem skal beskrives, er deres fødevalg en god indikator. Fødevalget viser nemlig noget om, hvor i fødekæden en given art er placeret, og hvilken virkning arten kan forventes at have på andre arter og i sidste ende på hele økosystemet. Traditionelt inddeles fiskene efter, om de æder dyreplankton, hvirvelløse dyr på bunden eller andre fisk.

To forhold er af særlig stor betydning for fiskenes liv: Konkurrence med artsfæller eller andre arter om en føderessource og afvejningen mellem på den ene side at få nok at æde og på den anden side at undgå selv at blive ædt. Meget af fiskenes adfærd og valg af levested kan knyttes til de to forhold, eksempelvis døgnrytme i aktivitet og fouragering, vandringer, stimedannelse osv. Forskellige arter og sågar forskellige individer inden for samme art har ofte forskellige strategier, som hver især indeholder en brugbar måde at opfylde fiskens grundlæggende behov (overlevelse, vækst og formering) på.

Lige så langt tilbage som man har arkæologisk vidnesbyrd om, at mennesker har levet i Danmark, har ferskvandsfisk stået på beboernes menukort. Og lige siden har den fiskerimæssige udnyttelse af søernes fiskebestande været en vigtig del af samfundslivet. Men betydningen har gennem de seneste 50 år ændret sig markant fra den direkte erhvervsmæssige til en rekreativ udnyttelse.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Søernes fisk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig