Rødspætte

Danske fiskere fanger rødspætter med snurrevod, trawl, bomtrawl og garn, men Danmark tager kun omkring 15 % af de samlede rødspættefangster i Nordsøen, hvor fiskeriet domineres af hollandske bomtrawlere. Bomtrawlet blev indført i det hollandske fiskeri efter søtunge og rødspætte i 1960'erne, hvor det førte til et stigende fiskeritryk.

De samlede årlige rødspættelandinger fra Nordsøen lå omkring 50.000 tons indtil 2. Verdenskrig, men voksede gradvist til omkring 150.000 tons i 1980'erne (figur 17-26). I 1990'erne faldt landingerne igen og lå i år 2004 på omkring 60.000 tons. Gydebestanden svingede mellem 270.000 og 450.000 tons i perioden fra 1957 til 1972, hvorefter den faldt til et niveau på omkring 200.000 tons.

Bestandsvurderingen er imidlertid usikker på grund af et stort og varierende udsmid af undermålsrødspætter i bomtrawlfiskeriet. Dette udsmid indgår ikke i fangststatistikken. Opgørelser tyder på, at næsten alle 1- og 2-årige rødspætter, som fanges i fiskeriet, smides tilbage i havet igen sammen med en del af de 3-5-årige.

For at beskytte de unge rødspætter blev der i 1989 etableret en såkaldt rødspættekasse i opvækstområderne langs kysten af den sydøstlige Nordsø fra 53° til 57° N. Det er et område, hvor bomtrawlere og trawlere med motorer på mere end 300 hestekræfter var udelukket fra at fiske i andet og tredje kvartal. I 1995 blev lukningen udstrakt til hele året. Men på trods af en nedgang i fiskeriet på små rødspætter har rødspættekassen tilsyneladende ikke haft den ønskede virkning. Det kan der være flere grunde til. En af dem er, at rødspætternes vækst gik ned i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, en anden er, at de unge rødspætters naturlige dødelighed tilsyneladende er steget.

ICES vurderer, at rødspættebestanden er uden for sikre biologiske grænser, og anbefaler, at fiskeriet nedsættes.

Landingerne af rødspætter fra Skagerrak og Kattegat er faldet fra omkring 20.000 tons i 1970'erne til omkring 10.000 tons ved årtusindskiftet. Denne udvikling dækker imidlertid over, at fangsterne i Kattegat er reduceret fra 10.000 tons til næsten ingenting, mens landingerne fra Skagerrak stort set har holdt sig konstante (figur 17-25).

Nedgangen i rødspættebestanden i Kattegat har været kædet sammen med en øget mængde næringsstoffer i vandet. Rødspætterne i Kattegat kan opdeles i en nordlig og en sydlig stamme, og den sydlige, som opholdt sig i bælterne, er nu stort set forsvundet. En anden fladfisk, isingen, ser ud til at have overtaget rødspættens plads, muligvis fordi den bedre tåler de ændrede miljøforhold.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Rødspætte.

• Forrige afsnit er Torsk
• Næste afsnit er Sild