Plantelivets vilkår i skoven

Ligesom i andre naturtyper afhænger artssammensætningen i skovene af utallige forskellige forhold, bl.a. jordbund, fugtighed, vedvarighed (kontinuitet), kulturpåvirkning i fortid og nutid og arternes indbyrdes konkurrence. Det særlige ved skoven er, at så mange væsentlige forhold styres eller påvirkes af træerne, navnlig lystilgangen til bunden. Det kræver en væsentlig tilpasning eller specialisering hos alle arterne. I urørte skove er det den naturlige dynamik, som styrer træartssammensætning og dermed lystilgang, i græsningsskove har dyrene en væsentlig rolle, men på over 90 % af skovarealet er det skovbrugets træartsvalg og hugstform, der fastlægger vilkårene. Særlig vigtig er valget mellem lystræarter og skyggetræarter, og ikke mindst mellem stedsegrønne og løvfældende. Stedsegrønne træarter lukker af for lyset hele året, mens de løvfældende først begynder at skygge efter løvspring. Stærkt skyggende, stedsegrønne nåletræer som ædelgran, gran, taks og thuja kan være så effektive til at opfange sollyset, at kun få procent slipper igennem til skovbunden, mens lystræarter som skov-fyr, eg og især ask og lærk slipper 10-20 % lys igennem og derfor giver mulighed for en rig undervækst. Bøg kan opfange helt op til 98 % af lyset, men da den er løvfældende og springer sent ud, vil specialiserede arter kunne udnytte lyset inden løvspring – som det netop ses med forårsfloret i bøgeskovene.