I Zechstein var superkontinentet Pangæa vandret videre mod nord, så det danske område nu lå på omtrent 20° nordlig bredde (figur 8-10). Der var stadig et varmt og tørt ørkenklima, og gennem hele Perm steg den globale temperatur omtrent 10 °C, så fordampningen fra vandflader øgedes betragteligt.
I starten af Zechstein skyllede havet endelig ind i både Det Norsk-Danske Bassin og Det Nordtyske Bassin, da bassinerne nu var sunket betydeligt under havniveau. Dybden af Det Norsk-Danske Bassin må have været op mod 1 km, da havet strømmede ind første gang. I Zechstein var de to bassiner altså dækket af hvert sit hav og delvist adskilt af Ringkøbing-Fyn Højderyggen, der lå som en landtange mellem dem (figur 8-2).
Det første, der blev aflejret på bunden af Det Norsk-Danske Bassin, var en marin skifer med et stort indhold af organisk materiale, den såkaldte Kupferschiefer. Navnet har den fået, fordi den indeholder kobbersulfid, der har været brudt i tyske og polske miner i over 1000 år. Skiferlaget når sjældent over 1 m i tykkelsen, og har derfor ikke produceret olie af nogen betydning, selv om skiferens indhold af organisk materiale under højt tryk fra de overliggende lag kan danne olie.
Mineral | Kemisk Formel |
Vægtfylde (g per cm3)
| Hårdhed | Krystal-system | Opløse-lighed |
Halit (Stensalt) | NaCl | 2,1-2,2 | 2,5 | Kubisk | let |
Sylvin | KCl | 1,9-2,0 | 2 | Kubisk | let |
Bishofit | MgCl2 x 6 H2O | 1,6 | 1,5 | Monoklin | let |
Carnallit | KCl x MgCl2 x 6 H2O | 1,6 | 2,5 | Rhombisk | let |
Tachydrit | CaMg2Cl6 x 12 H2O | 1,6 | 2 | Trigonal | let |
Anhydrit | CaSO4
| 2,8-3,0 | 3,5 | Rhombisk | tung |
Gips | CaSO4 x 2 H2O | 2,3 | 2 | Monoklin | tung |
Mirabilit (Glaubersalt) | Na2SO4 x 10 H2O | 1,5 | Ca. 1,5 | Monoklin | let |
Kiserit | MgSO4 x H2O | 2,6 | 3,5 | Monoklin | let |
Epsomit (bittersalt) | MgSO4 x 7 H2O | 1,7 | 2-2,5 | Rhombisk | let |
Langbeinit | K2Mg(SO4)2
| 2,8 | 3-4 | Kubisk | mellem |
Polyhalit | K2Ca2Mg(SO4)4 x 2 H2O | 2,7 | 3,5 | Triklin | mellem |
Kainit | KCl x MgSO4 x 3 H2O | 2,1 | 2,5-3 | Monoklin | tung |
Boracit | Mg3ClB2O13
| 3,0 | | Rhombisk | mellem |
Calcit | CaCO3
| 2,7 | 3 | Trigonal | tung |
Dolomit | CaMg(CO3)2
| 2,8-2,9 | 3,5-4 | Trigonal | tung |
Den nævnte indstrømning af vand i bassinet må have været katastrofeagtig. Det ses af, at skiferen indeholder rester af det ældre Rotliegendes sand, der må være blevet revet op, da havet trængte ind i bassinet. Det er straks mere usikkert, hvor havet trængte ind. Nogle tegn tyder på, at det trængte ind igennem en snæver passage imellem Grønland og Norge, der på dette tidspunkt stadig lå tæt sammen. Man har dog også foreslået, at havet har kunnet trænge ind gennem en passage i det sydøstlige Polen.
Havaflejringerne i det danske område var præget af tidens varme og tørre klima. Den høje temperatur bevirkede som tidligere nævnt, at havvandet begyndte at dampe bort. I havvandet var der, ligesom i moderne havvand, forskellige opløste stoffer, og efterhånden, som havvandet dampede bort, blev koncentrationen af de enkelte stoffer øget – og til sidst udfældedes de. Først blev kalk udfældet i form af mineralet calcit (figur 8-12). Dernæst blev det magnesiumrige kalk dolomit udfældet. Disse kalkudfældninger skete på lavt vand langs kysten, dels som rev og dels som såkaldte sabkha-aflejringer. Sabkha er et arabisk ord, som betegner de salt- og gipsdominerede tidevandskyster, man finder i f.eks. Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater og andre steder langs Den Persiske Golf (figur 8-11).
Efter udfældningen af kalk fortsatte inddampningen af havvandet, og der blev udfældet gips oven på kalken, og derefter anhydrit, der er et gipsmineral uden vand. Det skete, da der kun var 1/5 af den oprindelige mængde havvand tilbage. Da der kun var 1/10 af havvandet tilbage, blev der udfældet stensalt. Det er den type salt, man kender som almindeligt bordsalt. Stensalt udgør den største del af et havs salte, så derfor blev stensaltlagene meget tykke. Til slut kunne det ske, at den sidste rest havvand også dampede bort, så kalisaltene blev udfældet. Denne sidste udfældning begyndte, når der kun var 1/75 af den oprindelige mængde havvand tilbage (figur 8-12).
Udfældningsforløbet fra kalcit til kalisalte kaldes en inddampningsserie. Når serien sluttede, var al vandet fordampet, og for at en ny serie kunne begynde, skulle der skylle nyt salt havvand ind i bassinet.
Fra Zechstein kender man 5 mere eller mindre komplette inddampningsserier fra flere forskellige bassiner i det danske område. Op igennem hver serie er havet gradvist blevet mere og mere saltholdigt som følge af inddampning i det varme og tørre klima. Hver serie blev afsluttet af fornyet indstrømning af havvand. Det kunne føre til, at næste inddampningsserie ikke løb helt til ende. De to nederste af de danske serier forløb kun til anhydrit-stadiet, den tredje helt til kalisalt, og de to sidste til stensalt-stadiet. At én serie er løbet helt til ende, og to er nået så langt som til udfældning af stensalt, tyder på, at der har været ekstremt lidt nedbør, der kunne fortynde havvandet i de inddampende bassiner. Det ses også af, at der ikke er silt og sand i aflejringerne, så der har ikke været vandløb, som kunne føre disse sedimenter ud i bassinerne.
Indstrømningen af nyt havvand var formentlig styret af ændringer i det globale havniveau, som steg og faldt i takt med, at iskappen omkring Sydpolen voksede eller smeltede. Disse ændringer i det globale havniveau har åbnet eller lukket for forbindelsen fra verdenshavet til Det Norsk-Danske Bassin og Det Nordtyske Bassin, hvor saltinddampningen foregik. Dermed var antallet af inddampningsserier i det danske område styret af, hvordan ændringer i Jordens klima fik Sydpolens iskapper til at vokse og smelte.
Hele Zechstein varede 5-7 millioner år, og inden for den tid blev de 5 serier aflejret som et tykt, vandretliggende lag. Laget var dog tykkest på midten, da der blev aflejret mest ude midt i bassinerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.