Næringsstofforsyning hos undervandsplanter

Figur 15-19. Rodtryk skaber transport op gennem vedkarrene fra rødderne til bladspisen hos tvepibet lobelie. Ved bladspidsen ender vedkarrene åbent i en pore, hvor der udskilles vand som små dråber, når bladet er i vandmættet luft.

.

Figur 15-20. Udbredelsen af blomsterplanter i 82 danske søer i forhold til indholdet af hydrogenkarbonat. Linjen går gennem medianværdier for arternes udbredelse, mens stolperne angiver variationsbredden. Langt de fleste arter har en ret høj medianværdi.

.

Artikelstart

Hos landplanter sørger vandfordampning fra bladene for, at der går en strøm af vand fra rødderne op igennem hele planten – og med den de næringssalte, rødderne optager i jorden, og som bladene skal bruge for at bygge organisk stof.

Undervandsplanter har ingen vandfordampning, så de må bruge en anden mekanisme. Den blev påvist i 1980’erne og består i, at rødderne aktivt optager næringssalte fra søbunden, så disses koncentration inde i rødderne stiger. Derfor følger vand passivt med, og dette vand samt dets indhold af næringssalte presses videre op i planten. Der kan opstå et overtryk (rodtryk) på nogle få atmosfære, og det er nok til, at vandet når ud i bladene.

Vandet skal selvfølgelig ud igen, og hos tvepibet lobelie og enkelt pindsvineknop sker det gennem særlige vandporer (figur 15-19). Hos andre undervandsplanter sker dette enten på samme måde eller mere spredt over overfladen.

Selv om denne metode er langsom, er den alligevel tilstrækkelig til at forsyne blade og skudspidser med de nødvendige stoffer. I øvrigt er det jo også en væskestrøm drevet efter samme princip, der fører sukkerstoffer og aminosyrer fra bladene gennem stænglernes eller stammernes karsystem til rødderne. Her skabes det osmotiske overtryk af de sukkerstoffer, som bladene producerer ved fotosyntesen.

Planternes fordeling

Vandets indhold af hydrogenkarbonat er den faktor, der mere end nogen anden bestemmer, om en given plante findes i søen eller ej. Blandt langskudsplanterne er der arter, som næsten udelukkende vokser i søer med et højt indhold af hydrogenkarbonat, mens et fåtal af arter kan klare sig med et lavt indhold (figur 15-18). Rosetplanterne er uafhængige af hydrogenkarbonat og findes overvejende, hvor indholdet er lavt og konkurrencen fra langskudsplanterne tilsvarende lille.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Næringsstofforsyning hos undervandsplanter.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig