Langluffet grindehval

Langluffet grindehval (Globicephala melas) er en ægte oceanisk art, der i Nordatlanten især kendes fra Færøerne, hvor der årligt nedlægges 500-1000 dyr. Men det sker jævnligt, at flokke svømmer ind i de dybe dele af Skagerrak, der jo faktisk udgør en naturlig del af artens udbredelsesområde.

I Danmark kender vi både grinden fra observationer, enkeltstrandinger og massestrandinger, ja endda fra grindedrab. Men da navnet „grindehval“ i folkemunde bare betød „lille til mellemstor tandhval“, skal en del af disse strandinger måske tilskrives andre arter. Man skal helt frem til 1863, før landet får sit første dokumenterede dødfund, oven i købet et så uventet sted som Isefjord. Det næste fund i 1884 fandt også sted her. Først så sent som i marts 1936 kom den første dokumenterede jyske stranding, da en stor flok på over 70 dyr blev kastet op på stranden ved Klitmøller og i Jammerbugten (figur 13-13). I september 1954 fandt et grindedrab sted i Vejle Fjord. Samme måned i 1996 blev nogle grindehvaler utilsigtet fanget i trawl nordøst for Skagen. Hovedparten af fundene fra 1993 til 2002 er fra den jyske vestkyst, hvor der også lejlighedsvis observeres større eller mindre flokke.