FIGUR 13-17. Kaskelotstranding på Rømø 1996.

.

FIGUR 13-18. Kaskelotstrandingernes hyppighed 1550-2000.

.

Kaskelotten (Physeter macrocephalus) hører de store oceaniske vidder til, og når de optræder langs de danske kyster, er der i de fleste tilfælde tale om strandede døde eller døende dyr. Fra perioden 1572 til 2000 kendes 28 kaskelotstrandinger med i alt 67 dyr. En enkelt strandede i de indre farvande, nemlig på øen Hjarnø i Horsens Fjord i 1770, resten i Vadehavet og langs den jyske vestkyst.

Hidtil har det været reglen, at kaskelotstrandinger foregår om vinteren fra november til marts, og at det overvejende er unge hanner, der strander. I de senere år har det været anderledes. Der er nu også kaskelotter om sommeren, og der er ikke kun tale om unge hanner, men også om over 50 år gamle individer.

Indtil 1996 strandede i gennemsnit én kaskelot hvert andet år, men så skete der to store massestrandinger ved Rømø i 1996 og 1997 med 16 og 13 dyr (figur 13-17). Siden er strandingerne aftaget igen (figur 13-18).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Kaskelot.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig