Døgling

FIGUR 13-16. Levende stranding af en døgling i juli 2000 nær Lynæs i Isefjord. Ved en vellykket redningsaktion blev dyret gelejdet ud i Kattegat, hvor den forsvandt.

.

Døglingen (Hyperoodon ampullatus) lever ligesom almindelig næbhval udelukkende i Nordatlanten, og som denne kommer den sandsynligvis ind i vore farvande med havstrømme. Der er i alt dokumenteret 11 fund af 18 dyr, heraf fire fund på hver et enkelt dyr stammer fra Nordsø- og Skagerrakkysterne.

Forekomst i de indre danske farvande kan dokumenteres helt tilbage til 1785, da et dyr forvildede sig ind i Odense Fjord. I efteråret 1860 kom en mindre flok døglinger ind i de indre danske farvande, og af disse enten strandede eller nedlagdes fire. Seneste fund (2000) af denne art var en levende stranding ved Lynæs i Isefjord (figur 13-16). Dette dyr undgik ved hurtig og resolut hjælp at omkomme på stranden.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Døgling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig