FIGUR 7-60. Larven af natsommerfuglen hermelinskåbe, kaldet gaffelhalen, lever på gråris. Den har mange forsvarsstrategier mod rovdyr. Ved et angreb indtager den en truepositur („sphinx“-stilling) og skyder røde, bevægelige tråde ud af „gaflen“ i bagenden. Ydermere kan den sprøjte en væske ud af en spalte i brystet. Også de falske øjne virker truende. Endelig er den kamufleret som et pileblad, når den ses fra oven.

.

I den grønne og den grå klit findes der mange plantearter og derfor mange planteædende insekter. Hertil kommer mange rovdyr og parasitter, som lever af planteæderne. Som regel er de insekter, der lever af planter, knyttet til en eller nogle få plantearter, fordi de forskellige plantearter har udviklet forskellige former for forsvar. En given planteæder er kun i stand til at overvinde en enkelt eller nogle få plantearters forsvar.

Gråris er en af de mest dominerende planter i den vegetationsdækkede klit langs Vestkysten. Pilebuskens blade indeholder giftstoffet salicin. Alligevel er der mange insekter, der æder af dem. Dette er muligt, fordi disse insekter er specielt tilpasset til at leve af gråris, f.eks. ved at have udviklet enzymer, der uskadeliggør giftstoffet. To arter af bladbiller og deres larver samt en stor natsommerfuglelarve kaldet gaffelhalen (figur 7-60) æder således af bladene. Skjoldlus og bladlus suger saft på stængler og blade. Iøjnefaldende er også nogle små runde, røde galler på bladene, hvori bladhvepselarver tilhørende slægten Pontania lever. Inde i stammer og grene lever larverne af den store træbuk væveren.

Larverne af bladbillen Melasoma collaris æder bladene af gråris og optager salicinet med føden. Stoffet deponeres i særlige kirtler, der sidder i bagkroppen og udmunder på overfladen. Her omdannes det til et andet giftstof, salicylaldehyd. Hvis larven angribes af et rovdyr, udskiller den giftstoffet som forsvar. Når larven forpupper sig, overføres giftstoffet til det voksne insekt, som derved også er beskyttet. Den voksne bille har stærke røde og sorte farver, der fungerer som et advarselssignal til rovdyrene.

Bladbillelarverne kan næsten helt afløve pilebuskene. En amerikansk undersøgelse sammenlignede pilebevoksninger med og uden bladbiller. I det sidste tilfælde blev billerne holdt ude ved at overdække med trådnet. Det viste sig, at pilebuskene voksede langsommere, blev mindre, og havde en større dødelighed i bevoksninger med bladbiller, end i bevoksninger uden biller. Pilebuskene blev så svækkede pga. billerne, at der kunne være et større antal af andre plantearter end i bevoksninger uden biller. Med andre ord svækkede billernes aktivitet konkurrencen imellem planterne.

Foruden de nævnte arter, der er specifikke for den vegetationsdækkede klit, findes en del arter, som også forekommer andre steder, især på heden. Dette gælder for flere insekter, der er knyttet til nøgne, sandede områder, som er opstået pga. vindbrud eller anden form for erosion. En mosaik af åbent sand og vegetation har stor betydning for mange varmekrævende og tørketolerante arter. Adskillige arter af græshopper finder her både føde og muligheder for solbadning og æglægning. Gravehvepse og bier har mulighed for at grave reder i det åbne sand, og for at finde byttedyr eller pollen. Hanner af klitsommerfuglen (Hipparchia semele) ses siddende på sandet i pletter af bart sand, der fungerer som territorier, som de kæmper om. Denne adfærd er nærmere beskrevet nedenfor.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Insekter i den vegetationsdækkede klit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig