Ilt (i søer)

Indholdet og fordelingen af ilt i søvandet veksler voldsomt, fordi alger og planter i de lyse timer producerer det ved fotosyntesen, mens både planter, dyr og mange mikroorganismer som nævnt bruger af det i alle døgnets timer (figur 13-18, 13-19 og 13-20). Lige siden man for mere end 125 år siden udviklede præcise metoder til at måle vandets iltindhold, har man derfor haft fokus på søernes iltindhold.

Iltindholdet i atmosfæren er højt og ligger konstant på 20,9 %. Overfladen af søerne er i kontakt med luften og vil modtage ilt fra lufen, når vandet er undermættet med ilt, men omvendt frigøre ilt til luften, når vandet er overmættet. Udvekslingen med luften forsøger altså at stabilisere vandets iltindhold.

Ligevægten mellem vandets og atmosfærens iltindhold er af fysisk karakter. Ved fysisk ligevægt er vandets iltindhold næsten udelukkende bestemt af temperaturen, idet der ved et luftryk på 1 atmosfære opløses 14,63 mg ilt pr. liter vand ved 0 grader og 9,08 mg ilt pr. liter vand ved 20 grader. Jo varmere vand, desto mindre ilt er der altså opløst ved ligevægt med luften. Men ved alle temperaturer kan vandets iltindhold på grund af de skiftende tilførsler og fraførsler, levende organsimer står for, ligge fjernt fra den fysiske ligevægt. Vandet kan enten være overmættet med ilt (over 100 % iltmætning), eller det kan være undermættet (under 100 % iltmætning). Tendensen til over- eller undermætning er i vand, der er uden god fysisk kontakt med luften (figur 13-19).

Vand er et tæt medium sammenlignet med luft, og iltindholdet er da også 20-25 gange lavere i vand ved 100 % iltmætning end i samme volumen atmosfærisk luft. Da gasser tillige forplanter sig 10.000 gange langsommere ved molekylernes egenbevægelse gennem vand end gennem luft, er det nemmere at forstå, at iltindholdet varierer meget i vand.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ilt.

• Forrige afsnit er Næringssalte
• Næste afsnit er Søernes plankton