Hvordan finder planktonlarverne rundt i vandmasserne?

Efter at larverne er klækket, begynder de deres tilværelse i de frie vandmasser. Til at orientere sig har de to mekanismer. Den ene er fototaksi, dvs. at larven kan orientere sig i forhold til lys vha. deres lysfølsomme „øjne“. Den anden mekanisme, som enkelte larvetyper er i besiddelse af, er geotaksi. Det er en mekanisme, der sætter larverne i stand til at sanse tyngdekraften og derved finde ud af, hvad der er op og ned.

Selv om enkelte larvetyper altså har organer, der kan sanse tyngdekraften, vil den tilsyneladende retningsbestemte svømmeadfærd i høj grad være bestemt af deres kropsbygning og svømmehastighed. Således er mange planktonlarver tungest i bagenden, f.eks. snegle- og muslingelarver, og kan kun svømme opad. Holder de helt op med at svømme, vil de hurtigt synke mod bunden med en hastighed af 10-20 m per dag.

Uanset mekanismen vil den planktoniske larve søge opad i de frie vandmasser, når den klækkes. Når larven har gennemgået den fornødne udvikling og er blevet tilpas stor, vil den enten aktivt eller passivt søge mod havbunden, hvor den så vil etablere sig og forvandle sig til et voksent dyr.