Halvspækhuggeren (Pseudorca crassidens) er en meget sjælden gæst i de danske farvande.

Før 1861 ansås halvspækhuggeren for at være uddød, idet man kun kendte den fra jordfundne knogler. Arten blev dog genopdaget i 1861, da en større flok viste sig ved Kiel, og et enkelt dyr blev nedlagt. Året efter blev adskillige dyr fundet ved de danske, tyske og svenske kyster.

Det „officielle antal“ fra danske farvande er fire, men hertil skal måske lægges yderligere tre-fire fund, der er kommet frem i de seneste år. På Zoologisk Museum findes en hvirvel fra en halvspækhugger, der sandsynligvis kan knyttes til en hidtil udokumenteret forekomst i 1871. Den seneste dokumenterede forekomst stammer fra Løkken i 1935, da der atter indtraf en halvspækhuggerinvasion i Nordsøen. Som i de foregående tilfælde var der tale om individer, der var blevet ført til med indstrømmende varmere Atlanterhavsvand.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Halvspækhugger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig