Gødskningsmidler

Måske skyldes den mest markante ændring af dyre- og plantelivet over de seneste 50 år eutrofiering eller overgødskning. Det intensive landbrug har et enormt forbrug af næringsstoffer. Det dyrkede areal i Danmark modtager i gennemsnit 190 kg kvælstof, 25 kg fosfor og 90 kg kalium pr. ha, og det er så godt som umuligt at holde alle gødningsstofferne inden for de enkelte bedrifters grænser. Figur 14-7 viser landbrugets overskud af kvælstof og fosfor, dvs. forskellen mellem den mængde af stofferne, der tilføres marken i handels- og husdyrgødning samt slam mv., og den mængde, der fraføres i afgrøderne.

Overskuddet undslipper i et vist omfang til naboområder. Derved sker der en uønsket tilførsel af næringsstoffer til luft, jord og vand med skadelige effekter på hele den omgivende natur til følge. Nedsivning af næringssalte til grundvandet er en anden trussel fra det intensive landbrug.

Hvorfor er eutrofiering nu så stort et problem? Umiddelbart skulle man tro, at det var et gode med mere næring til vor natur. Problemet er, at for kraftig tilførsel af næring til de dyrkede markers omgivelser indebærer en stærk konkurrencefordel for de relativt få arter, der er i stand til at udnytte og leve med denne ekstra tilførsel.

Det er planter som stor nælde, gederams, lådden dueurt, vild kørvel og mælkebøtte. Disse arter bliver derved dominerende og enerådende i endnu højere grad end før, og den mangfoldighed, der prægede f.eks. vore vejkanter, er i dag meget stærkt på retur, se kapitlet Det dyrkede land.

Ved gødskning på græsland kan man opleve en tilbagegang fra 20-40 urtearter pr. m² til 2-5 arter pr. m². Denne udvikling kan ydermere ske over kort tid, faktisk fra det ene år til det næste. Men desværre går det meget langsomt den modsatte vej – jordens store lager af næringssalte, bl.a. fosfor, betyder en langsigtet fordel for de hurtigtvoksende og næringskrævende arter. En jord bliver kun meget langsomt næringsfattig igen, og kun hvis næringsstofferne udvaskes eller optages i plantemasse, der fjernes. Retablering af en artsrig vegetation på græsland tager således årtier, måske århundreder.