Gødskningens betydning

Både før og efter etableringen af en afgrøde bliver der udbragt gødning, som derfor er en del af smådyrenes levevilkår. I økologisk jordbrug vil „gødningen“ ofte være nedpløjet kløvergræs, evt. sammen med husdyrgødning.

I konventionelle afgrøder drejer det sig derimod almindeligvis om ren kunstgødning eller kunstgødning sammen med husdyrgødning, ofte gylle. Irske undersøgelser har vist, at enkelte insektgrupper – især små rovbiller – var hyppigere i marker med husdyrgødning, men ellers kunne man ikke blandt insekterne konstatere forskel på, om der var gødsket med organisk gødning eller kunstgødning. Gødskningen – og især indholdet af omsætteligt, næringsrigt organisk materiale – har derimod stor betydning for jordbundsdyrene, f.eks. orm og mikrofauna.

I Danmark er udbringning af fast husdyrgødning (møg) blevet ualmindelig, mens især svinegylle er blevet meget udbredt. Lige efter gyllespredning vil man ofte kunne se store mængder af de store grøn-gul-brune og hårede møgfluer, Scatophagidae, som sammen med mange andre insekter tiltrækkes af lugten. Det er dog „falsk alarm“, for ekskrementer i form af gylle er ikke et egnet levested for den artsrige gødningsfauna, der ud over møgfluer også tæller mange andre fluer, gødningsbiller, stumpbiller og mange rovbiller. I dag er rigtige gødningsklatter – den specielle mikrohabitat for gødningsfaunaen – i mange egne indskrænket til de få og spredte græsningsarealer, hvor større husdyr endnu går frit (figur 9-32). Se også kapitlet Græslandet.