Afgrøden

I mange kemisk renholdte marker er afgrøden stort set den eneste planteart i vegetationen. Afgrødevalget er derfor et helt afgørende levevilkår for markens planteædende insektarter. Det er tydeligst for de skadevoldende insekter, der er planteædere, og som kun ernærer sig på en eller nogle få nært beslægtede plantearter. Det gæl der de almindelige arter korn-, havre- og græsbladlus og kornbladbillen Oulema melanopus, der kun lever på kornafgrøderne (figur 9-31). Bladrandbillerne Sitona (flere arter) lever kun på ærter og kløver, og glimmerbøsse Meligethes aeneus og skulpegalmyg Dasyneura brassicae udelukkende på raps.

Afgrøden har dog ikke alene betydning for insekterne som føde, men betinger også nogle mere generelle livsbetingelser. Der er f.eks. stor forskel på enårige vår- og vinterafgrøder som levesteder. Vinterafgrøder bidrager med et vist plantedække i vinterhalvåret – specielt vinterraps giver et relativt tæt vegetationsdække om vinteren – og de er kun udsat for jordbearbejdning om efteråret. Insektaktiviteten her starter derfor tidligere om foråret (figur 9-29). Blandt vårafgrøderne er der store forskelle i mikroklima mellem tidligt dækkende afgrøder som vårbyg, havre og vårraps og sentudviklede rækkeafgrøder som roer, grøntsager, majs og kartofler, der længe har tørre, lysåbne striber mellem plante-rækkerne. Afgrøder med en tidlig dækning af jorden huser generelt tidligere og større bestande af insekter (figur 9-30).

Selv om bestandene generelt er mindst i de sentudviklede, lysåbne rækkeafgrøder, hører det dog med til billedet, at netop disse sentdækkende afgrøder tilbyder egnede livsbetingelser for nogle få lyselskende, varmeelskende eller tørketolerante arter, f.eks. visse frøtæger, Lygaeidae, torntæger, f.eks. Thyreocoris scarabaeoides, og visse løbebiller af slægterne spejlløber (Notiophilus) og ovalløber (Amara).

Ukrudtet er markens vilde planter og udgør sammen med afgrøden markens vegetation. Der, hvor ukrudtet får mulighed for at udvikle sig med mange arter og planter, kan det være vigtigt for insektlivet i markerne. Ligesom afgrøden er vært for nogle insekter (figur 9-31), er ukrudtet vært for andre insekter. I kornafgrøderne er de tokimbladede ukrudtsarter værter for en række insekter, som man slet ikke ville se i kornmarkerne. Det er f.eks. sommerfuglelarver, blomster- og frøtæger, småcikader, blad- og snudebiller. Især i meget åbne afgrøder som majs og kartofler, kan ukrudtet – sammen med afgrøden som nævnt ovenfor – spille en vigtig rolle for vegetationens struktur, dækning og mikroklima. I konventionelt dyrkede marker styres ukrudtsmængden mest og tydeligst af ukrudtssprøjtningen, og ukrudtets betydning er derfor nævnt her.