Fra hedelynghede til revlinghede

Udviklingen mod græshede har imidlertid ikke fundet sted på de fleste vestjyske heder. Forsøg på Hjelm Hede antyder, at den langsomme indvandring af græsserne på hederne mod vest kan hænge sammen med mangel på andre næringsstoffer end kvælstof. Nørholm Hede ved Varde har ligget urørt hen siden driften på heden ophørte i 1895. Successionen her er siden fulgt gennem gentagne undersøgelser. De viser bl.a., at de mest næringsfattige hedearealer ikke udvikler sig til græshede, når den traditionelle drift ophører. Heden udvikler sig i stedet fra en hedelynghede til en revlinghede, inden området springer i skov (tabel 6-2).

Samme succession er observeret på den østligere Randbøl Hede på ikke-plejede arealer, hvor revling især dominerer på flyvesandsformationer og klitter. Græsserne kan ikke udkonkurrere revling, sandsynligvis fordi tilgængeligheden af næringsstoffer er for lav. På de mest næringsfattige hedearealer kan hedelyng endda forynge sig selv. På tidligere intensivt dyrkede områder, hvor jorden er blevet bearbejdet og tilført næringsstoffer i form af husdyrgødning og måske også merglet, udvikler hedelyngheden sig dog til græshede (tabel 6-2).

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fra hedelynghede til revlinghede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig