Fra lynghede til græshede

Græsserne blåtop og bølget bunke er som nævnt almindelige på heden. Når en tæt vegetation af dværgbuske dækker heden, vokser græsserne enkelte steder, hvor lyngdækket er åbnet. Bølget bunke vokser desuden som små uanseelige planter under lyngbuskene, da den tåler skygge. Hvis hedelyng når senilitetsfasen eller af andre årsager dør, er bølget bunke derfor klar til at erobre området og gradvist omdanne lyngheden til en græshede. I en undersøgelse fra 2004 dominerede bølget bunke således 50 % af de oprindelige dværgbusksamfund.

Med skiftet fra hedelyng til bølget bunke ændres en række forhold i jorden. Nedbrydningen af morlaget tager til, og næringstilgængeligheden bliver forøget, hvilket yderligere skaber gode betingelser for græsser og urter. Desuden ophobes der et løst og ofte tykt lag af græsførne, som skaber dårlige betingelser for mange andre arters spiring.

Denne succession foregår især på de østdanske heder. Selv om jordene er relativt næringsfattige, er der tilstrækkeligt med fosfor og andre næringsstoffer i den til at opretholde en mere græs- og urterig vegetation end på de vestjyske heder. Forløbet er blevet fremskyndet pga. forhøjet kvælstoftilførsel fra luften gennem de seneste 50 år, og mange steder i Østdanmark er lynghederne derfor ved at udvikle sig til græsheder eller græsland. Det samme forløb er også observeret på midtjyske heder som Randbøl Hede og Gludsted Hede.

Randbøl Hede er en afblæsningsflade med indlandsklitter. Her er blåtop gået voldsomt frem i de sidste halvtreds år. I 1954 var der 28 ha med ren blåtop ud af 750 ha. Planten voksede i fugtige lavninger. I 1996 var der 290 ha med ren blåtop samt yderligere 100-200 ha, hvor den udgjorde et væsentligt indslag sammen med dværgbuske og bølget bunke (figur 6-18). Tilgroning med blåtop tilskrives manglende pleje og forøget kvælstoftilførsel fra luften. Blåtop vokser nu selv på toppen af klitter, hvilket ikke er et normalt voksested for arten. Det kan skyldes opbygningen af et tykkere lag førne, som øger jordens vandindhold og dermed muliggør indvandring af blåtop.

Boks

FIGUR 6-18 (a). Udbredelsen dværgbuske på Randbøl Hede i 1954 og 1996. Kortene er baseret på luftfotos fra området, hvor der ikke kan skelnes mellem hedelyng og revling, hvorimod blåtop og bølget bunkes forekomst kan adskilles. Dværgbuskheden er gået kraftigt tilbage og dækkede i 1996 23 % af arealet.

.

FIGUR 6-18. Udbredelsen af blåtop på Randbøl Hede i 1954 og 1996. Kortene er baseret på luftfotos fra området, hvor der ikke kan skelnes mellem hedelyng og revling, hvorimod blåtop og bølget bunkes forekomst kan adskilles.

.
FIGUR 6-18. Udbredelsen af blåtop og dværgbuske på Randbøl Hede i 1954 og 1996. Kortene til venstre angiver dværgbuskenes udbredelse og til højre blåtops. Kortene er baseret på luftfotos fra området, hvor der ikke kan skelnes mellem hedelyng og revling, hvorimod blåtop og bølget bunkes forekomst kan adskilles. Dværgbuskheden er gået kraftigt tilbage og dækkede i 1996 23 % af arealet. Efter Degn, 1996 og 1997.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fra lynghede til græshede.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig