Fossiler

Normalt vil døde planter og dyr enten blive ædt af ådselædere, orme og insekter, eller de vil rådne ved iltning og andre kemiske processer, så de omdannes og indgår i muldjorden. Men hvis den døde organisme begraves i sedimentet under de rette fysiske og kemiske forhold, kan hele eller dele af organismen blive bevaret som fossil (figur 3-14). Det kan f.eks. ske for et stykke træ, der bliver begravet. Træet kan blive presset sammen af de overliggende jordlag, så der til sidst kun er kulstoffet tilbage i det. Denne proces kaldes indkulning. Det begravede træ kan også blive udsat for, at opløst kisel siver ind og erstatter træets organiske materiale. Denne proces, der kaldes replacering, skaber et stykke forstenet træ, hvor årringe og andre strukturer i træet bliver bevaret.

Andre fossiler kan være skabt ved, at de i sig selv ikke kan rådne. Det er f.eks. tilfældet med en muslingeskal af kalk. Det kan også være, at der ikke er andet end en afstøbning tilbage af fossilet. Et typisk eksempel er et søpindsvin af flint. Søpindsvinets kalkskal eksisterer ikke længere, men til gengæld er skallen udfyldt med flint, der så viser et indre aftryk af dyret. Endelig kan fossiler være konserveret naturligt, f.eks. når en mammut nedfryses, så kødet bevares, eller når en myg fanges i harpiks, der siden er omdannet til rav.

Når man finder fossiler af en bestemt dyreart i de forskellige jordlag, kan de bl.a. bruges til at tolke artens udvikling. Det brugte den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) i stor udstrækning, da han fastlagde, at arterne har udviklet sig gennem tiderne. Før han grundlagde denne udviklingslære, var der en udbredt tro på, at arterne ikke havde forandret sig gennem tiden.

Fossiler kan også bruges til at bestemme fortidens miljø og klima. Det gør man ved at finde en nutidig organisme, der ligner den fossile, og så se på, hvordan den nutidige lever. Eksempelvis kan en moderne musling kræve polar vandtemperatur for at kunne leve. En fossil musling, der ligner den nutidige, har med stor sandsynlighed også levet i polarhave. Hvis et fossilt træ ligner et moderne træ, der kræver meget sollys, skulle det fossile træ sikkert også bruge meget sollys. På den måde kan sammenligning af fossiler og moderne slægtninge sige noget om fortidens temperatur, nedbør, tidevand, saltholdighed og meget andet.

Endelig bruges fossiler også til aldersdatering, hvilket næste afsnit bl.a. vil handle om.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Fossiler.

• Forrige afsnit er Jordens materialer
• Næste afsnit er Dateringsmetoder