Dette kapitel har kun nævnt nogle få af de resultater, der er fremkommet inden for de sidste 3-400 år. Udforskningen af grundfjeldet og mange af de ældre jordlag er f.eks. ikke nævnt, og de store arbejder om Grønland og Færøerne ligger uden for denne bogs emne. Alligevel giver det forhåbentlig en linje i de tendenser, der har præget arbejdet.
Det synes, som om tre overordnede filosofier har styret arbejdet: Først den religiøse, hvor det gjaldt om at kortlægge Guds fantastiske skaberværk. Dernæst har der været to perioder med en mere nøgtern, praktisk og erfaringsbaseret tankegang, adskilt af en periode med en naturromantisk og mere blomstrende tankegang. Det er selvfølgelig en meget forenklet fremstilling, da der har været alle mulige kombinationer af de forskellige tanker gennem tiden.
En anden overordnet linje er opdelingen mellem grundforskning og anvendt videnskab. Ved grundforskning kan man lave undersøgelser uden at spørge, hvad de skal bruges til. De producerer bare viden. Ved anvendt videnskab forsker man for at løse et bestemt samfundsrelateret problem, eller man løser et problem direkte, f.eks. finder vand, ser, om en bro kan stå fast og lignende. De to grene er dybt afhængige af hinanden, men har til tider fulgt hvert deres adskilte spor. Adskillelsen ses også af og til i dag.
Hvad nutidens forskning og praktiske undersøgelser af landskabet, jordlagene og undergrunden er nået frem til, vil den resterende del af bogen vise. Og i bogens slutning vil der komme et bud på, hvad man kan forvente i fremtiden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.