Ekstensivt landbrug

FIGUR 14-6. Intensivt dyrket mark med græslandsbakken Vibjerg i baggrunden. Vibjerg er en del af åsen Strø Bjerge i Nordøstsjælland. Den har været drevet ekstensivt, men driften er nu ophørt, og bakken er under tilgroning med krat og høje urter. Juni 2007.

.

Landbrugsdrift i form af ekstensiv græsning og høslæt på lysåbne arealer har været en forudsætning for den store udbredelse, som halvnaturarealer, såsom indlandsheder, enge og overdrev, har haft. Deres udbredelse toppede i 1800-tallets første halvdel. Det samlede areal med disse halvnaturtyper i dagens Danmark er blot omkring 6 % af hele vores areal. Af tabel 14-1 fremgår udviklingen i arealet af lysåbne naturtyper fra 1965 til 1994.

Halvnaturarealerne er ofte beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven, enten i form af egentlige fredninger, eller via den generelle beskyttelse i lovens § 3. I tabel 14-5 ses forekomsten i 2000 af halvnaturarealer og moser omfattet af Naturbeskyttelselovens § 3.

Halvnaturarealerne rummer en betydelig del af den biodiversitet, som kendetegner vort land. Man kan finde plante- og dyrearter hér, som kan spores langt tilbage i tiden (se kapitlet Det åbne lands kulturhistorie). Men halvnaturtyperne afspejler også det kulturhistoriske samspil mellem menneske og landskab, et samspil, der har foregået over lange tidsrum. Det var oprindeligt bydende nødvendigt som landmand at tage udstrakt hensyn til landskabets egenskaber (jordbund, vandforhold, topografi) i driften, ligesom det var afgørende at være sparsommelig med ressourcerne. Man kan heraf lære om tidligere tiders tilstræbt bæredygtige anvendelse af naturressourcerne og den sidegevinst, der opstod i form af et landskab med høj biodiversitet.

Når det ekstensive landbrug hører op

Den ekstensive landbrugsdrift med græsning og høslæt fastholder således nogle tidlige successionsstadier, som er kendetegnet ved høj artsrigdom, lysåbenhed og dominans af urter.

Hvad sker der, hvis græsning, høslæt eller dyrkning ophører, og arealet overlades til sig selv? Så begynder en succession bort fra den lysåbne halvnatur. Træer og buske indvandrer, og arealet vil efter nogle årtier lukke sig til skov (figur 14-6). Selve forløbet kan det være svært at udtale sig præcist om. Men nogle hovedtræk kan nævnes.

Hurtigtvoksende pionertræarter vil være de første på banen, og ofte forekommer de spredt allerede i den lysåbne naturtype. Det drejer sig især om buske som tjørn, slåen, rose, ene mv. Disse pionerarter er de samme som dem, der indgår i skovbrynene ved overgangen mellem skov og åbent land. Dernæst vil større arter indvandre på steder, hvor pionerarterne har fået særlig godt fat og kan beskytte disse arter mod bid fra naturlig græsning fra hjortevildt og harer. Det drejer sig om hassel, fugle-kirsebær, æble, pære, selje-pil og bævreasp. Bemærk, at mange af disse arter er dyrespredte, ikke mindst af fugle. Til slut ankommer så de egentlige skovdannende arter eg, bøg, ask, elm og lind. Alt dette udgør et helt naturligt forløb.

Hvilke konsekvenser får denne succession for biodiversiteten? Det typiske billede er, at den høje biologiske mangfoldighed, der kendetegner de fleste lysåbne økosystemer, falder med tiden, især fordi planternes indbyrdes konkurrence vokser, således at blot de stærkeste overlever. Ophør af ekstensiv landbrugsdrift vil derfor betyde et markant fald i biodiversitet.

Man kan sammenfatte dette sådan: Halvnaturlandskabet – det gamle åbne land med dets store naturkvalitet – blev skabt ved tidligere tiders vidt udbredte ekstensive landbrugsdrift. Ophører denne menneskelige udnyttelse, genopstår med tiden den sluttede skov, som de første bønder oprindeligt ryddede, med det til skoven hørende dyre- og planteliv.

Det, der især gør denne udvikling problematisk, er, at genskabelse af artsrige, åbne naturtyper tager meget lang tid – måske århundreder. Tillader vi derfor, at de forsvinder nu, har vi i virkeligheden handlet på flere fremtidige generationers vegne og forholdt dem nogle naturoplevelser, som vi trods alt stadig anser for en selvfølge.

TABEL 14-4. Ændringer i levevilkårene for de arter, som er vurderet i 2004, sammenlignet med forholdene i 1997. 'Fortsat ringe’ omfatter de truede arter, som har uændret status siden 1997, mens status for de ikke truede arter er opgjort under „uændret“. Fra Jensen, 2001.
Gruppe Antal arter Forsvundet Forværret Fortsat ringe Uændret Forbedret
Torbister 92 1 9 23 59 0
Dag- sommerfugle 98 2 13 15 67 1
Padder 15 0 0 3 10 2
Krybdyr 8 0 0 2 6 0
Orkidéer 46 0 3 6 36 1
I alt 259 3 25 49 178 4
TABEL 14-5. Forekomst i 2000 af halvnaturarealer samt mose og kær omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 på hhv. statsejede og privatejede arealer og i habitatområder (omfattet af EU’s habitatdirektiv). Arealtal i hektar. 82 % af arealet med fersk eng, strandeng, hede og overdrev er i privat eje. Ca. 1/3 af disse arealtyper er lokaliseret i habitatområder. Dog er kun 13 % af arealet med overdrev, hvortil bl.a. 485 rødlistearter er knyttet, lokaliseret i habitatområder. 88 % af overdrevene er i privat eje. Fra Hald, 1999.
Område §3-områder i alt Stats- ejet % Privat- ejet % Privat- ejet, ikke fredet % I habitat-område %
Fersk eng 102.154 3530 4 9089 9 89.535 87 18.560 18
Strandeng 42.690 5701 13 9504 22 27.485 64 32.255 76
Hede 83.777 32.827 39 17.350 21 33.600 40 35.600 42
Overdrev 28.376 3398 12 4417 16 20.561 72 3665 13
I alt 256.997 45.456 18 40.360 15 171.181 67 90.080 35
Mose 90.675 7949 8 11.908 14 70.818 78 26.748 28
Total 347.672 53.405 15 52.268 15 241.999 70 116.828 33

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Ekstensivt landbrug.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig