Egeskov

Ca. 50-årig egeplantning med bundflora af stor fladstjerne. Draved Skov.

.

“Egeskov” omfatter krogede, flerstammede egekrat, gamle græsningsskove med knortede egekæmper og bredkronede sparekasseege, artsrige, naturlige egeblandskove og ikke mindst ensartede, forstlige bevoksninger, hvor egene er ranke som lys. Egeskove er lysåbne og har en tiltalende struktur – samtidig er eg en både økonomisk og økologisk meget værdifuld træart.

På grund af egenes (se Skovens vigtigste træ- og buskarter) store økologiske spændvidde, både jordbundsmæssigt og vandstandsmæssigt, kan de danne eller indgå i en lang række forskellige skovtyper. Uanset om skoven er plantet eller mere naturlig, vil man ofte kunne inddele egetyperne efter jordbund, fugtighed og deraf afledte indblandings- og underskovstræarter i en række typer, der i sagens natur vil have jævne overgange til andre typer, bl.a. askeskov, lindeskov og bøgeskov. I EU’s habitatdirektiv regner man med 4-5 egeskovtyper, der har særlig stor betydning (tabel 12-1 i Plantesamfund).

Det er karakteristisk, at naturlig egeskov kun yderst sjældent består af ren eg, men stort set altid har indblanding og underskov af andre træarter som avnbøg, navr, lind, ask, rød-el, skovæble eller bævreasp og almindelig røn samt bøg. På næringsrig jord har egeskoven ofte en underskov af hassel og hvidtjørn og på næringsfattig jord af tørst. Hvor en bevoksning består af ren eller næsten ren eg, har mennesker som regel været på spil med plantninger og såninger af eg eller med borthugst af andre træarter.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Egeskov.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig