Driftsbetingede skovtyper

Skovens fremtoning afhænger ikke kun af træarterne og de stedlige naturforhold, men er især formet af skovdrift og anden menneskelig påvirkning gennem århundreder, og kun pletvis af det modsatte: fraværet af udnyttelse, dvs. urørthed.

Efter oprindelse og graden af påvirkning i fortid og nutid kan man tale om bl.a. urskov, naturskov, kulturskov og urørt skov, og efter selve driftsformen om bl.a. almindelig højskov, plukhugstskov, græsningsskov, stævningsskov – og igen, ved det totale fravær af skovdrift: om “urørt skov”. Driftsformerne giver meget forskelligartede skove, hvis opbygning og sammensætning kan gå helt på tværs af de botaniske skovtyper, som beskrives i de efterfølgende kapitler.

Tabel 13-1 og figur 13-1 i Urørt skov viser de vigtigste forskelle mellem urørt skov og dyrket skov.

Urskov Længe urørt (urskovsagtig) skov Forstligt dyrket skov (kulturskov)
Menneskelig påvirkning Ingen Tidligere, men indstillet Vedvarende stor
Træarter Naturligt indvandrede arter; antallet afhænger af forholdene I princippet alle arter Overvejende indførte arter af økonomisk betydning samt bøg, eg og ask
Økologisk vedvarighed Meget lang Brudt; som regel højst nogle århundreder Kort og meget kort
Genetisk vedvarighed (trægenpulje) Meget lang Kan være lang Overvejende ret kort, men kan være lang i f.eks. bøgeskov
Træstruktur Meget stor variation Stor variation Overvejende meget lille variation – størrelsen afhænger af driftsformen
Maksimal træalder Naturlig Naturlig Stærkt begrænset; hugst ved 1/4-1/3 af maks. levealder
Foryngelse Naturlig Naturlig Stærkt styret; som regel plantning eller selvforyngelse
Dødt ved Meget Meget Lidt
Vandstand Naturlig; aldrig reguleret Stedvist genoprettet; ofte præget af tidligere dræning Stærkt påvirket; sænket gennem dræning og evt. vandindvinding
Dynamik Naturlig Naturlig Styret
TABEL 13-1. Oversigt over de vigtigste forskelle på urskov, urskovsagtig urørt skov og dyrket skov.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Driftsbetingede skovtyper.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig