Det danske område indgik i det store skålformede indsynkningsområde, Nordsøbassinet, hvor Det Danske Bassin og Det Nordtyske Bassin (kapitlet Fra ørkener til varme have) udgjorde lokale delbassiner. Større eller mindre dele af Nordsøbassinet var til stadighed havdækket (figur 10-2), og ofte strakte havet sig et pænt stykke ned i Polen, Tyskland og Holland-Belgien og ind over Østengland. Havets udstrækning mod nordøst er meget dårligt kendt, da senere erosion har fjernet de fleste vidnesbyrd om kystlinjens forløb. Nogle mener, at hele Syd- og Midtsverige kan have været dækket af hav, da dette stod højest. Havet var en forløber for nutidens Nordsø.
Indsynkningen var størst i den centrale del af Nordsøen; muligvis en sen eftervirkning af den hævning og opsprækning, som fandt sted dér i Jura. Det skabte plads til materiale, som blev tilført fra de omkringliggende landområder. I Danmark finder man således et næsten komplet historisk arkiv i form af aflejringer fra Palæogen. Kun i Oligocæn mangler der lag fra større tidsrum. I den centrale del af Nordsøbassinet blev der aflejret 1-2 km tykke lag, mens maksimalt 700 m blev aflejret i det nuværende danske landområde (figur 10-3), de fleste steder væsentligt mindre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.