De første beskyttelsesinitiativer

FIGUR 20-6. Skovrider J. Abell, der her måler diameteren på en stor ask i Longelse Bondegårdsskov i 1941, var i 1940’erne og 50’erne med til at gøre opmærksom på behovet for at sikre bøgeskoven og stævningsskovene for eftertiden.

.

Både i Europa og i USA startede naturfredningen i slutningen af 1800-tallet med idéer og fredning af natur “for naturens egen skyld” og som kilde til folkesundhed og æstetiske oplevelser. I USA blev Yellowstone Nationalpark oprettet i 1872, og i England stiftedes “National Trust for Places of Historic and National Beauty” i 1895.

Herhjemme skrev Ornitologen Oluf Winge (1855-1889) allerede i 1886 i sin bog, Jægernes skadelige Dyr: “Det vilde ikke være for meget at forlange af en Stat, at den skulle have Raad til at undtage enkelte Strækninger for Dyrkning, at lade visse Skove, Moser, Søer, Holme, osv. ubenyttede, eller ikke benytte dem anderledes, end at et fyldigt Planteliv og Dyreliv kunne trives.”

I 1905 inviterede Naturhistorisk Forening, Botanisk Forening og Geologisk Forening grundlæggeren af naturfredningsbevægelsen i det daværende Preussen, botanikeren Hugo Conwentz (1855-1922), til at holde foredrag om naturfredning. Foredraget blev omtalt i aviserne og vakte en del opmærksomhed. Senere samme år oprettede de tre foreninger i fællesskab “Udvalget for Naturfredning” for at arbejde videre med sagen, og på baggrund af udvalgets anbefalinger foretog staten en række fredninger og erhvervelser. Bl.a. frededes Hald Ege i Midtjylland, Troldeskoven i Tisvilde Hegn i Nordsjælland og bevoksningen af orkideen fruesko i Rold Skov samt en række markante enkelttræer. Danmarks Naturfredningsforening blev stiftet i 1911, og i 1917 kom den første danske naturfredningslov.

Fredninger i skov af hensyn til naturhistoriske værdier lod dog vente længe på sig. I 1940'erne rejste skovrider Jørgen Abell (1899-1970) problematikken omkring bevarelse af den danske bøgeskov og af stævningsskovene ud fra et æstetisk og naturhistorisk synspunkt. Også den alsidige naturhistoriker, C. Wesenberg-Lund (1867-1955), argumenterede for bevarelsen af skovens generelle naturindhold. De første skovfredninger var små skovområder som den 4 ha store Kavslund Skov på Lolland i 1924 og Kundby Præsteskov ved Svinninge på 1,1 ha i 1923.

Først med de regulære skovfredninger som Suserup Skov i 1925 og Jægerspris Nordskov i 1956, med udarbejdelsen af rødlisterne med opgørelser af antal truede arter i skoven og med opregning af konkrete trusler for de enkelte arter i 1990 og 1997 og med naturskovsstrategien i 1992 blev der for alvor sat fokus på aktiv beskyttelse af naturindhold og biodiversitet i de danske skove.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet De første beskyttelsesinitiativer.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig