Diversitet

Figur 21-5. Gennemsnitlige antal A) fugle- og B) paddearter i søer med forskelligt areal. Bemærk, at akserne er logaritmiske. Oplysningerne stammer fra 475 lokaliteter i Skriver og Skriver, 1981.

.

Man kan finde en del fællestræk mellem damme af samme størrelse, dybde, skygning og vandkemi. Men når det kommer til artssammensætning og de enkelte arters hyppighed, biodiversiteten, er der forbavsende mange særtræk ved den enkelte dam. Selv damme, der ligger tæt på hinanden og har de samme omgivelser og den samme vandkemi, kan godt afvige markant fra hinanden med hensyn til, hvilke plante- og dyrearter der er til stede eller dominerer. Tilsvarende forskelle findes ikke mellem i øvrigt ens søer.

Forklaringen på denne forskel ligger i størrelsen. Søerne rummer simpelthen flere levesteder og større bestande af de forskellige organismer end dammene. I søerne er der med andre ord livsbetingelser for mange forskellige arter, som oven i købet ofte er så talrige, at de ikke sådan uden videre uddør. I dammene er der ikke plads til ret mange arter, og nogle få stykker kommer let til at dominere.

Få arters monopolstilling i dammene kan skyldes tidlig indvandring af en bestemt art, som sikrede sig en stor og dominerende bestand. Det kan også skyldes tilfældig overlevelse af en enkelt kæmpegedde, som påvirker mulighederne for alle andre fisk og dermed også for de smådyr, som fiskene æder. Endelig kan det skyldes, at bundfrysning om vinteren eller totalt iltsvind om sommeren har udryddet alle fiskene, så frøer, salamandre og store, fritlevende vandinsekter, der er føde for fiskene, i stedet dominerer dammens liv. Den slags „katastrofer“ rammer især lavvandede damme.

Konkret betyder denne forskellighed, at nogle damme har fisk og meget få frøer, salamandre og store vandinsekter. Andre har især frøer, salamandre og store vandinsekter, men ingen fisk. Nogle damme kan have hele vandmassen fyldt op med vandplanter eller kransnålalger, mens andre helt mangler disse og i stedet er dækket af andemad eller har grønt vand fyldt med planktonalger.

Øget størrelse betyder sædvanligvis også større dybde og større vandvolumen, så risikoen for udtørring bliver mindre. Dyr og planter på bunden får mere plads i store end i små damme, hvorfor de store damme både rummer flere individer og flere arter end de små. Det samme ses i selve vandet – større volumen giver flere individer og flere arter. Større dybde kan også øge variationsmulighederne med hensyn til lys- og temperaturforhold og dermed sikre eksistensen af arter med forskellige miljøkrav. Dybdens positive indflydelse på antallet af arter er større end arealets indflydelse. Lavvandede damme får færre nye arter ved at blive større, end små damme får ved at blive dybere. Det gælder især, hvis vandet er klart, og planterne derfor kan vokse ud til stor dybde.

Biologiske samspil

De biologiske samspil bliver forstærket og fortættet, når de udspiller sig inden for snævre rammer som i en dam. Det er f.eks. sværere for byttedyr at finde skjul for rovdyrene i små, lavvandede damme end i store søer. Jo mindre dammene er, jo mindre er byttedyrenes chance for at overleve et effektivt rovdyr.

Derfor stiger som allerede nævnt artsrigdommen med dammenes størrelse, men også fødekædernes længde stiger med øget damstørrelse og -dybde (figur 21-5).

Boks

A. Udtørrende dam fra Jægerborg Dyrehave nord for København, hvor man kan være heldig at finde damrokke.

.

B. Damrokke.

.

C. De to fotos viser ferejer, der ligger på ryggen og filtrerer fødepartikler, set fra siden og fra bugen.

.

Boks 21-2.

Temporære damme med ferejer og damrokker

A. Udtørrende dam fra Jægerborg Dyrehave nord for København, hvor man kan være heldig at finde damrokke. Foto: Lars Geil, Biofoto.

Temporære damme huser ferejer og damrokker, som her oplever et miljø fri for rovdyr i form af fisk og større vandinsekter. Det „moderne“ landbrug og skovbrug har imidlertid med intensiv dræning og grøftning tørlagt næsten alle naturligt temporære damme, og det er gået ud over ferejerne og damrokkerne. I dag er de ekstremt sjældne her i landet og nu kun kendt fra ganske få, spredte lokaliteter. I Jægersborg Dyrehave nord for København, der hverken har været dyrket eller drevet forstmæssigt, findes endnu en række damme, hvor både damrokken Lepidurus apus og ferejen Eubranchipus grubii lever (figur A).

Der er tale om arter fra en ældgammel gruppe af krebsdyr. De kaldes for gællefødder pga. de mange ben, der er forsynet med gæller. Benene bruges, når dyrene langsomt svømmer rundt i vandet, mens de filtrerer det for mikroskopiske alger og smådyr (figur B og C). Udviklingen fra nyklækket larve til voksen er meget hurtig, for de tykskallede æg skal være færdigmodnet, inden vandhullet tørrer ud. Æggene ligger bare på jorden og kan overleve i flere år i tilfælde af mangel på vand.

B. Damrokke. Foto: Jonas Thormar. C. De to fotos viser ferejer, der ligger på ryggen og filtrerer fødepartikler, set fra siden og fra bugen. Foto: Klaus Peter Brodersen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Dammenes diversitet og biologiske samspil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig