Biologisk mangfoldighed i skov

Den biologiske mangfoldighed omfatter både rækken af økosystemer (f.eks. skove, moser og søer), disses indhold af levesteder (biotoper og habitater) og arter og de enkelte arters genetiske variation.

Mens betegnelsen art (species) som plante- og dyrelivets grundenhed har været benyttet i århundreder, er begrebet ‘biologisk mangfoldighed’ først kommet i brug i 1980'erne. Den slagordsagtige kortform ‘biodiversitet’ blev vistnok første gang anvendt af den amerikanske økolog W.G. Rosen i 1985 og slog hurtigt an internationalt. Diversitet betyder ordret forskellighed, så egentlig er det danske ord mangfoldighed bedre til at beskrive tanken i begrebet.

Under indtryk af især de voldsomme rydninger af regnskov vedtog FN i 1992 en international konvention om beskyttelse af klodens biologiske mangfoldighed. Konventionen forpligter bl.a. Danmark til “så vidt muligt og alt efter omstændighederne at fremme beskyttelsen af økosystemer, naturlige levesteder og opretholdelse af levedygtige populationer af arter i naturlige omgivelser”. I Danmark blev der iværksat flere tiltag i skovene for at leve op til konventionen, bl.a. naturskovsstrategien (se Nutidens skovbeskyttelse).

Beskyttelse af biologisk mangfoldighed er ikke et spørgsmål om at sikre flest mulige arter på et areal (i så fald ville Botanisk Have rangere temmelig højt). Forhold som naturlighed, oprindelighed og ægthed (autenticitet) er også væsentlige, ligesom der i naturbeskyttelsen også lægges særlig vægt på arternes sjældenhed og truethed, både nationalt og internationalt.