Foruden de ovennævnte algegrupper findes i danske farvande en del andre flagelbærende grupper såsom gulalger, rekylalger, silicoflagellater, øjealger og diverse grønne alger (se figur 4-9). Disse alger danner undertiden opblomstringer i vore fjorde. Eksempelvis kan misfarvning af vandet i fjordene skyldes opblomstring af øjealgen Eutreptiella gymnastica eller silicoflagellaten Dictyocha speculum.

Boks

FIGUR 4-9 (a). Et udvalg af andre fotosyntetiserende flagellater, som er almindelige i danske farvande. A) Eutreptiella gymnastica (øjealge). Målestok 10 μm.

.

FIGUR 4-9 (b). Pyramimonas propulsa (grønalge). Målestok 10 μm.

.

FIGUR 4-9 (c). Rhodomonas salina (rekylalge). Målestok 10 μm.

.

FIGUR 4-9 (d). Dinobryon balticum (gulalge). Målestok 10 μm.

.

FIGUR 4-9 (e). Dictyocha speculum (silicoflagellat). Målestok 10 μm.

.

Figur 4-9. Et udvalg af andre fotosyntetiserende flagellater, som er almindelige i danske farvande. A) Eutreptiella gymnastica (øjealge), B) Pyramimonas propulsa (grønalge), C) Rhodomonas salina (rekylalge), D) Dinobryon balticum (gulalge), E) Dictyocha speculum (silicoflagellat). Målestok 10 μm. Efter Tomas 1993.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Andre flagellater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig