Østersøen og Arkonabassinet

Østersøen er omgivet af landområder på alle sider undtagen ved den snævre forbindelse til Kattegat. Denne afgrænsning betyder, at Østersøen egentligt er at betragte som et middelhav. I de indre dele findes flere bassiner (bækkener) med dybder på mere end 100 m, hvilket giver Østersøen en middeldybde på omkring 60 m og et totalt volumen på ca. 20.000 km³.

Østersøen afvander et stort landområde med et areal på ca. 1.700.000 km², hvilket er ca. fire gange større end selve Østersøens areal. Vandtilledningen sker fra et stort antal mindre vandløb, men et væsentligt bidrag kommer fra de største floder (tabel 3-1). De fem største floder bidrager således med mere end en trediedel af den samlede ferskvandstilførsel, og heraf bidrager floden Neva, der munder ud i bunden af den Finske Bugt, med en middeltilførsel på ca. 2600 m³ per sekund. Til sammenligning bidrager danske åer og vandløb med en årlig middeltilførsel på ca. 270 m³ per sekund.

Den samlede middeltilførsel til Østersøen fra alle vandløbene er på ca. 15000 m³ per sekund, svarende til ca. 470 km³ per år eller til ca. 2 % af det samlede volumen i Østersøen. Dvs. at flodtilførslerne alene ville være i stand til at fylde Østersøen op på omkring 50 år.

Der er stor årstidsvariation i tilførslerne på grund af afsmeltningen i de tidlige forårsmåneder. Dette medfører, at ferskvandstilførslen er to til tre gange større i perioden fra april til juni end i resten af året.

Ud over tilledningen fra landområderne modtager Østersøen også en stor mængde vand som nedbør, men denne mængde modsvares stort set af fordampningen, således at det årlige nettoferskvandsbidrag fra atmosfæren kun er 10 % af bidraget fra land.

På grund af den store ferskvandstilledning er overfladevandets saltholdighed meget lav sammenlignet med typiske oceaniske værdier. I den nordligste del af Østersøen er vandet næsten fersk, men herfra øges saltholdigheden gradvist ned gennem Østersøen og videre ud mod Nordsøen.

Ferskvandstilførslen giver generelt anled ning til en svag middelstrøm ud af Østersøen (figur 3-3), men vejrforholdene kan ændre strømmen i kortere perioder på grund af vindens påvirkning over de relativt store havområder. Derfor kan overfladestrømmen i Østersøen, ligesom i de indre danske farvande, karakteriseres ved en svag middelstrøm ud mod Nordsøen, der til tider bliver overlejret af en væsentlig større og tidsligt varierende strøm på grund af vejrforholdene.

Arkonabassinet, der har en maksimaldybde på 55 m, ligger vest for Bornholm og danner forbindelse mellem den centrale del af Østersøen og Bælthavet. På den nordøstlige side af Bornholm ligger Bornholmsbassinet, og dette havområde støder op til den centrale del af Østersøen. Den øvrige del af Østersøen er tilsvarende opdelt i bassiner, der er adskilt fra hinanden af undersøiske tærskler eller lavvandede områder.

TABEL 3-1. De fem største floders tilførsel af ferskvand til Østersøen samt den samlede tilførsel til området.