"Liglagen" og bundvendinger

Kurver over nogle af stofomsætningens produkter samt ilts og nitrats forekomst i Mariager Fjord i august 1994.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Vægtfylde og iltindhold i Mariager Fjords vandsøjle i det tidligste forår 1994.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Vægtfylde og iltindhold i Mariager Fjords vandsøjle i sensommeren 1994. Springlaget er flyttet cirka 10 m opefter i løbet af sommeren. Dette skyldes primært opvarmning af de øvre vandlag, hvilket øger vægtfyldeforskellen mellem overflade- og bundvand, samt mindre vindpåvirkning og ferskvandstilførsel om sommeren. Ringe udveksling af bundvandet medfører, at ilten opbruges og ilt- og vægtfylde-gradienterne ofte er sammenfaldende.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Hvis havbundens iltningsreserve af jernoxider er opbrugt, når svovlbrinten som nævnt helt op til sedimentoverfladen, hvor den møder det iltholdige bundvand. Iltning af svovlbrinte er en energigivende proces, og overgangszonen skaber optimale betingelser for svovlbrinteoxiderende bakterier – også kaldet hvide svovlbakterier pga. hvide udfældninger af svovl omkring eller i cellerne. Svovlet dannes som mellemprodukt under svovlbrinteoxidationen og kan sidenhen udnyttes som energikilde, hvis svovlbrintemængden skulle mindskes. De hvide svovlbakterier katalyserer iltningen af svovlbrinte og udnytter den herved frigivne energi. Bakterierne er særdeles effektive og kan nemt udkonkurrere den forholdsvis langsomme kemiske reaktion mellem svovlbrinte og ilt.

Når den snævre overgangszone mellem svovlbrinte og ilt befinder sig nede i eller på sedimentet, dominerer den hvide trådformede svovlbakterie Beggiatoa (figur 16-20). Forskubbes overgangszonen opefter i vandsøjlen, vil den kugleformede, fritsvømmende svovlbakterie Thiovulum majus tage over og danne fine hvide slør over havbunden. Ud på sensommeren kan disse to bakterier ofte danne vidtstrakte, hvide eller mælkede belægninger på havbunden, det kaldes populært for „havbundens liglagen“.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Boks

FIGUR 16-20 (a). Den trådformede svovlbrinteoxiderende bakterie Beggiatoa (A og B) og den fritsvømmende kugleformede Thiovulum majus (C og D) danner ofte tætte hvidlige belægninger på havbunden i kystområder med en intens stofomsætning.

.
Licens: Begrænset anvendelse

FIGUR 16-20 (c). Den fritsvømmende kugleformede Thiovulum majus.

.
Licens: Begrænset anvendelse

FIGUR 16-20 (b). Den trådformede svovlbrinteoxiderende bakterie Beggiatoa.

.
Licens: Begrænset anvendelse

FIGUR 16-20 (d). Den fritsvømmende kugleformede Thiovulum majus.

.
Licens: Begrænset anvendelse

FIGUR 16-21. Billedet stammer fra Odense Fjord og viser en plamage af svovludfældninger i vandet. Et tæt lag af søsalat havde isoleret de bundnære vandlag med ophobet svovlbrinte. Da vinden fjernede algerne, var der fri adgang til de øvre vandmasser for svovlbrinten, som blev oxideret til hvidt svovl.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Figur 16-20.
FIGUR 16-20. Den trådformede svovlbrinteoxiderende bakterie Beggiatoa (A og B) og den fritsvømmende kugleformede Thiovulum majus (C og D) danner ofte tætte hvidlige belægninger på havbunden i kystområder med en intens stofomsætning. Foto: T. Fenchel og P.B. Christensen.

Afsnit fortsætter her.

“Liglagen“ er et misvisende navn, da bakterielagene faktisk er rige på liv; ofte domineret af en række bakterieædende cilliater. Navnet hentyder dog til det faktum, at svovlbrinte er giftig for det højere liv, og har svovlbrintehorizonten først nået sedimentoverfladen, er de fleste større dyr enten døde eller flygtet.

De hvide bakteriebelægninger udgør på dette tidspunkt den sidste skanse, før svovlbrinten trænger op i vandsøjlen og medfører fiskedød. Sker det, vil iltningen af svovlbrinte i vandsøjlen danne frit svovl, der farver vandet mælkehvidt (figur 16-21). Dette fænomen kendes fra flere af vore indre fjorde og specielt fra Mariager Fjord. Se også boks 16-4.

I områder med kraftigt iltsvind og stærkt reducerede sedimenter kan der dannes store mængder af metanbobler i sedimentet. Når disse frigives, river de dele af overfladesedimentet med op i vandsøjlen, hvor ilten hurtigt forsvinder. Dette fænomen kaldes en „bundvending“ og optræder i sensommeren især i Limfjorden. Bundvendinger skyldes altså metanbobler og ikke ophobet svovlbrinte. Fænomenet har længe været kendt blandt fiskere, da pludselige bundvendinger kan give anledning til meget store fangster af flygtende fisk, der samles i områder med tålelige iltforhold.

Større metanudslip fra havbunden kendes dog også fra Nordsøen, hvor metan ophobet i geologiske aflejringer pludselig frigives. I visse områder kan der ses større kraterdannelser på bunden; de indeholder ofte mange øresten fra fisk, hvilket vidner om en pludselig fiskedød forårsaget af metanudslippet.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet "Liglagen" og bundvendinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig