FIGUR 13-43. Tidstratigrafisk skema med gletsjerfremstød og isfrie perioder i Sen Saale til Sen Weichsel. Nordjylland er vist til venstre, Vestjylland afgrænset af Hovedstilstandslinjen ses i midten, og det østlige Jylland og Øerne ses til højre.

.

Den sidste istid, Weichsel, begyndte for ca. 117.000 år siden og sluttede for 11.700 år siden. I Tidlig Weichsel var Det Skandinaviske Isskjold ikke tilstrækkelig stort til, at gletsjere nåede Danmark. Fra Mellem Weichsel kendes derimod tre større gletsjerfremstød i Danmark, og fra Sen Weichsel, hvor isskjoldet voksede sig størst, fandt en kompleks nedisning sted, der dannede en suite af tre fremstød fra henholdsvis Norge, Sverige og Baltikum. Det var disse gletsjere, der formede størstedelen af vores nutidige østdanske istidslandskab.

Imellem gletsjerfremstødene og uden for deres rækkevidde herskede subarktiske forhold. Her fandtes tundrasteppe og dværgbuskhede med en rig flora og fauna. I de mildeste isfrie faser indvandrede en spredt krat- og buskvegetation af fyr og birk. Det var under de isfrie, men kolde forhold i Weichsel, at hovedparten af det vestdanske istidslandskab fandt sin endelige form, selv om de større træk var arvet fra Saale Istid (figur 13-43).

FIGUR 13-43. Tidstratigrafisk skema med gletsjerfremstød og isfrie perioder i Sen Saale til Sen Weichsel. Nordjylland er vist til venstre, Vestjylland afgrænset af Hovedstilstandslinjen ses i midten, og det østlige Jylland og Øerne ses til højre.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Weichsel Istid - den sidste istid.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig