Jeg vil hermed gerne byde alle naturinteresserede danskere velkommen til værket „Naturen i Danmark“ i fem selvstændige bind. Første bind, „Havet“, handler om levevilkårene, det rige plante- og dyreliv, stoffernes omsætning, samspillet mellem organismerne, fiskeriet og alle nutidens og fremtidens trusler mod den rige marine natur. „Geologien“, fortæller om de danske landskaber og undergrunden og deres historie langt tilbage i årmillionerne samt om deres udvikling frem til i dag. „Det åbne land“, „De ferske vande“ og „Skovene“ handler om de øvrige hovedmiljøer og fuldender således værket om Danmarks natur.

Jeg håber, at „Naturen i Danmark“ vil være spændende og oplysende for jer alle. I mere end 20 år har der nemlig manglet en samlet og tidssvarende gennemgang af naturen i Danmark, skrevet af landets forskere til et bredt publikum af interesserede danskere. Det sidste samlede værk, „Danmarks Natur“, udkom helt tilbage i 1970, men naturen og ikke mindst vores viden om den har ændret sig meget i de forløbne 35 år. Især ved vi mere om de store økologiske sammenhænge, som gør det muligt for os at sætte de enkelte arters naturhistorie i perspektiv og vurdere betydningen af de menneskeskabte påvirkninger, hvad enten det drejer sig om næringsberigelse, fragmentering af landskabet, klimaændringer eller noget helt fjerde.

Interessen for og oplevelsen af landskaberne og organismerne er dog fortsat den største kilde til fascination for de fleste danskere. Vi føler os dybt forbundne med det landskab og den natur, vi er vokset op i og færdes i til daglig, i fritiden og i ferierne. Mange har en plet – en skov, en strand, en bakke, et vandløb – som de besøger dagligt for at gå tur, kigge på dyrene og planterne eller for at sejle eller fiske. I naturen kan vi på forunderlig vis tømme tankerne for bekymringer, stresse af og opleve små vidundere og storslåede landskaber, der kan fylde sindet. Men samtidig vil de fleste danskere gerne vide det sidste nye om nyopdagede arter, torskens ynglesucces og iltsvindets biologi for bare at nævne et par af emnerne i bindet om havet.

Hos mange danskere stikker naturinteressen endnu dybere. De vil gerne forstå: Hvordan hænger det i grunden sammen derude – hvad er den røde tråd? Hvordan så naturen ud på vores forældres, bedsteforældres og oldeforældres tid – hvad er den historiske sammenhæng? Og med blikket rettet frem mod morgendagen: Hvilke trusler står vi over for, og hvilke muligheder er der for at sikre eller endog forbedre naturkvaliteten i fremtiden?

Det er alt sammen nogle af de mange spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i dette værk. Vi vil spinde den røde tråd ved hele tiden at spørge til de økologiske sammenhænge mellem livsbetingelser og planternes og dyrenes livsytringer. Vi vil skabe den historiske sammenhæng ved at spørge, hvordan naturen var engang, for kun ved at kende fortiden, kan vi forstå nutiden og få et retvisende billede af, hvor rig Danmarks natur har været på vore tipoldeforældres tid, og hvad vi realistisk kan stræbe efter af naturforbedringer.

For ifølge alle naturrapporters moder, Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001, har den danske natur aldrig haft det så skidt, som nu: Der er for lidt natur, naturkvaliteten fortsætter med at falde, og landbrugets forurening af vandområderne og fysiske pres på landskabet er for stor. Men der er også lyspunkter i den overvejende negative udvikling: Industri- og byspildevand bliver renset, landbrugets kvælstofforurening er faldet, Skjernåens enge og adskillige udtørrede søer er blevet genetableret, og havørnen er vendt tilbage som dansk ynglefugl. Lyspunkterne viser, at hvor der er en vilje, er der en vej. Det handler helt enkelt om at give naturen mere plads til fri udfoldelse.

For mange år siden fandtes næsten uberørt natur i Danmark. Nu er endog havet kraftigt påvirket af for mange næringsstoffer og for intensivt fiskeri, der fjerner den sidste storvoksne rødspætte. Natur herhjemme er blevet kultur – altså menneskeværk i større eller mindre grad. Heri ligger både muligheden og forpligtigelsen. Hvis vi selv vil, hvis vi beslutter os for at tage arealer ud af intensiv anvendelse, så ligger mulighederne der for meget mere og meget bedre natur i fremtiden. Og det er ingen utopi. Tværtimod. De mange succeshistorier med naturgenopretninger rundt om i landet viser vejen.

Vi har forsøgt at fremstille „Naturen i Danmark“ på en spændende måde ved brug af mange farvebilleder og diagrammer, så det bliver en fornøjelse at læse, og man samtidig bliver klogere og får endnu mere lyst til at komme ud i naturen og ved selvsyn opleve det hele. For rigtig natur skal selvfølgelig opleves derude blandt de levende organismer, men må gerne forstås derinde i lænestolen i selskab med bøgerne.

Taksigelser: En dybfølt tak til Augustinus Fonden, som ved sin økonomiske støtte har gjort det muligt at udgive værket.

Også en stor tak til Tom Fenchel, Gunnar Larsen, Peter Vestergaard og Peter Friis Møller for at redigere hvert af de fire bind af værket, mens jeg selv har redigeret det sidste. Redaktørerne har gjort en stor indsats for at hjælpe fageksperterne med at skrive engageret og letforståeligt om deres store viden og nyeste opdagelser. Til sidst en stor tak til værkets koordinator, Ole Jørgensen, som har bundet de mange tråde sammen til en læsevenlig helhed.

God fornøjelse med læsningen!

Kaj Sand-Jensen Ølsted, marts 2006

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Velkommen til "Naturen i Danmark".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig