Velkommen til "Naturen i Danmark" (Bind 5: De ferske vande)

Jeg vil hermed byde alle naturinteresserede velkomne til det femte og sidste bind, „De ferske vande“ i værket „Naturen i Danmark“.

Vi begyndte værket med „Havet“, som handler om levevilkårene i havet, dets rige plante- og dyreliv, stoffernes omsætning, samspillet mellem organismerne, fiskeriet og alle nutidens og fremtidens trusler mod den rige havnatur, som vi illustrerede med en enestående række af farvestrålende fotos. Dernæst fulgte „Geologien“ med beretninger om undergrundens og landskabernes tilblivelseshistorie og nuværende udformning. Her fik vi al den nyeste viden, og som biolog lærte jeg allermest af dette bind. Geologien dykker mange hundrede millioner år tilbage i tiden til klipperne på Bornholm, til gletsjernes voldsomme kraftudladninger på de bløde landskabsformer, som ophørte for blot 11.700 år siden og, endelig, til menneskets påvirkninger af landskabet, som gradvist blev hovedkraften, da vi forlod Jægerstenalderen og med landbrugets indførsel gik ind i Bondestenalderen og blev særdeles talrige.

Det tredje bind handler om det åbne land, dvs. engene, overdrevene, hederne, sandstrandene og klitterne, strandengene og flere andre naturtyper, hvis opståen netop var et resultat af menneskets landbrugsdrift. Uden menneskets brug af landet ville der nemlig ikke være meget åbent land, men til gengæld skov over næsten det hele. Åbningen af landskabet til ekstensiv drift i Oldtiden skabte mange forskellige naturtyper, som markant øgede Danmarks biologiske mangfoldighed. De sidste 200-300 års stadigt mere intensive brug af det åbne land til produktionsformål har derimod indskrænket arealet og den frie udfoldelse af naturen og bragt dansk biodiversitet i et frit fald.

„Skovene“ rummer landets højeste biodiversitet. De vigtigste arters naturhistorie og økologiske karaktertræk er behandlet i detaljer. Førhen var skovenes betydning enorm som kilde til tømmer, skibe, brænde og føde til løsgående svin. Også i dag er skovene økonomisk vigtige, men nu er det højest prioriterede danskernes oplevelser og sunde liv til fods gennem bøgeskovens anemoneflor i maj, på jagt med bøsse og svampekurv i efteråret eller pustende og stønnende på ryggen af en mountainbike året rundt. Andre lister rundt efter skovens insekter og fugle og ser frem til genetablering af egehjort og sort stork.

„De ferske vande“, som du nu sidder med i hånden, handler om vandløbenes og søernes historie, livsbetingelser og naturgrundlag fra tiden efter istiden og frem til i dag. Engang var fiskeri, transport og samhandel på de ferske vande afgørende i samfundet. Så blev kraften i vandets bevægelse en uhyre vigtig energikilde, som banede vejen for landets tidligste industrialisering. Langs de vestjyske vandløb var engvanding førhen vigtig for høproduktion til kreaturerne, og over hele landet gravedes et væld af vandhuller til alskens formål: andedamme, branddamme, fiskedamme, krebsedamme, vandingsdamme, mergelgrave og grusgrave, mens de i dag også oprettes som regnvandsdamme og naturdamme.

Det vil imidlertid være helt forkert at tro, at de ferske vande førhen kun var til nytte og i dag blot er til rekreation. For Jeppe Åkjær var livet i Karup Å og i engene langs den, åndehullet, krydderiet og inspirationen i en ludfattig barndom, og sådan var det for mange af hans samtidige. For udvalgte postbude, skolelærere, tømrere, urmagere og borgmestre blev studiet af insektlivet i de jyske vandløb først i 1900-tallet endog en altopslugende lidenskab, som havde betydelige professionelle kvaliteter.

For nutidsdanskere er vandløbenes og søernes nytteværdier lagt i baggrunden, mens de rekreative værdier ved lystfiskeri, sejlads og badning er kommet i højsædet. Oplevelsen med fiskestangen på jagt efter laks og ørred langs åen er nu blevet et mentalt åndehul for tusindvis af fortravlede danskere.

Alt dette kan du læse mere om i bogen.

Jeg plejer at sige, at dammen og den rene bæk er to steder, hvor der er garanti for naturoplevelser for dig og dine børn eller børnebørn. Har du et dørslag på et træskaft til at ketche gennem vandplanterne og bundens overflade med, en fotobakke til at slå fangsten over i, en bred pincet til at holde på dyrene med, en håndlup til at forstørre dem 10 gange med og en billedbog til at bestemme dem efter, har du de nødvendige remedier til at opleve hele udtrækket af primitive og avancerede dyr, som evolutionen har frembragt gennem de seneste 550 millioner år.

Mellem de almindeligste 30-60 forskellige arter vil du kunne finde så forskellige organismetyper som polypdyr, dyriske svampe, fladorme, rundorme, ledorme, igler, muslinger, snegle, guldsmede, døgnfluer, slørvinger, vårfluer, dovenfluer, myg, fluer, biller. Og hertil kan du lægge fisk, frøer, tudser og salamandre. Meget hurtigt kan børnene selv trygt gå på opdagelse i den lavvandede dam og bæk, og de vil vende hjem med en våd sok, en vårflue i hus, en stikmyg i puppe og en oplevelse rigere.

Vi har gjort alt for at delagtiggøre Jer i de oplevelser, som venter derude. Vi fortæller om de enkelte arters biologi og deres gensidige samspil, som enten begunstiger dem, sikrer dem mod rovdyr eller tværtimod lader den ene art være bytte for den anden.

Da vand er et ganske særligt miljø, skaber det både fordele og ulemper for vanddyr og vandplanter, hvis man sammenligner med forholdene i luft. Arternes tilpasninger til omgivelserne og til andre arter rummer både den nyeste naturhistorie og vigtigste økologi, når eksempelvis særlig effektfulde arter såsom bæveren gør hele landskabet fugtigere, rovlevende aborrer i antal medvirker til at gøre søen mere klarvandet, og en tæt bestand af fodrede gråænder udrydder alle frøer og store rovinsekter i dammen.

Fortællingen om vandløbene er også historien om udretning, kanalisering, rørlægning, hårdhændet grødeskæring og fysisk mishandling gennem 100-200 år og en lang og svær vej tilbage mod forbedring af naturgrundlaget i de seneste årtier. Fortællingen om søerne er historien om voldsom forurening fra byer, marker og industri, som fik lov til at galoppere vildt derudaf i mere end 100 år, inden de nyere Vandmiljøplanerne greb ind, mindskede tilførslen af næringsstoffer og rettede kursen ind mod mere klarvandede søer. At finde de klare sammenhænge mellem næringstilførsel og uklart vand rigt på planktonalger og store risici for iltsvind og fiskedød i 1970-80’erne var en af den ferskvandsbiologiske videnskabs store praktiske successer. Den skabte det sikre politiske og faglige grundlag for at kunne gribe ind, begrænse forureningskilder og forhåbentlig skabe renere søer til fremtiden.

Da vi i 2006 udgav det første bind om „Naturen i Danmark“, manglede vi gode undervandsbilleder fra de ferske vande. Men undervandsfotografering var i fremmarch, så i håbet om at få manglerne udbedret ved at vente, valgte vi at lade „De ferske vande“ udkomme som det sidste. En anden grund var, at en række professionelle og populære fremstillinger om søer og vandløb udkom omkring år 2000, og vi ønskede at få alt det nyeste med.

Udgivelsen af „Naturen i Danmark“ har altså strakt sig over 7 år, og vel nærmere 10 år, hvis vi tager alle forberedelserne med.

Jeg vil gerne bringe en dybfølt tak til Augustinus Fonden, som med sin økonomiske støtte har gjort det muligt at udgive værket.

Jeg vil takke alle forfattere, tegnere, fotografer, kommentatorer, anmeldere og medredaktørerne af de fire forrige bind: Tom Fenchel, Gunnar Larsen, Peter Vestergaard og Peter Friis Møller for deres indsats. En særlig tak til billedredaktør, Axel Kielland og værkets projektleder, Ole Jørgensen, som har sikret overblikket og bundet de mange tråde sammen til en læsevenlig helhed.

Lad mig blæse en fanfare for Gyldendal som i en tid, hvor biologi er nedprioriteret i skolerne og gymnasiet, hvor dansk er på retur som undervisnings- og fagsprog på universiteterne, og hvor den trykte bog er spået en snarlig død, alligevel har holdt fast ved denne håndgribelige og vigtige udgivelse.

Vores succeskriterium efter den store indsats vil være, at mange køber og læser „De ferske vande“ og de øvrige fire bind om „Naturen i Danmark“. Allerhelst ser vi, at oplagene bliver udsolgt og kan udkomme reviderede og opdaterede, som det allerede er sket for „Geologien“, så værket længe kan holde sig levende.

Kaj Sand-Jensen

Ølsted, maj 2013