Udviklingen i resten af 1900-tallet

I første halvdel af 1900-tallet var marin zoologi og botanik mere aktiv i vores nabolande. I Sverige udførte zoologer og botanikere fra Lunds Universitet f.eks. mange undersøgelser i Øresund. Specielt kan nævnes Lönnbergs „Undersökningar rörende Öresunds Djurliv (1898-99)“. I Tyskland gennemførtes specielt ved universitetet i Kiel grundige undersøgelser af livet i den vestlige Østersø. Der blev dog også foretaget faunistiske og floristiske undersøgelser fra dansk side. Bind i serien Danmarks Fauna udgivet af Zoologisk Museum – heraf adskillige om marine dyregrupper – er udkommet gennem næsten hele 1900-tallet, og for mange dyregruppers vedkommende er de fortsat de mest autoritative værker, der findes. Et havbiologisk kursus blev indført ved Københavns Universitet i 1890.

Fra omkring midten af århundredet skal specielt Gunnar Thorson (1906-1971) nævnes for sin betydning for marinbiologien i Danmark (figur 1-11). Da Danmark som allerede nævnt ikke havde en egentlig marinbiologisk station, oprettede Thorson i 1930'erne et privat marint laboratorium i et sommerhus på øen Ven i Øresund. Laboratoriet blev først og fremmest brugt til at studere larveplankton, og formålet var specielt at kunne identificere larverne og at studere deres forekomst, bundfældningstidspunkt osv. Under 2. Verdenskrig blev adgangen til Ven besværliggjort af besættelsesmagten, og Thorson rykkede sit laboratorium til lejede lokaler i Helsingør. Dette kan betragtes som forløberen for Københavns Universitets Marinbiologiske Laboratorium i Helsingør (figur 1-12), der indviedes i 1958 med Thorson som den første leder. Thorsons bog om larveplankton udkom kort efter krigen og blev en international klassiker (figur 1-13).

Fra anden halvdel af århundredet kan bl.a. nævnes undersøgelser af havbundens meiofauna, dvs. smådyr med en størrelse på 0,1-2 mm, og af protozoer. En omfattende behandling af faunaen i danske fladvandede bugter og fjorde blev gennemført af Bent Muus og medarbejdere. Hensigten var at undersøge de biologiske konsekvenser af landvindingsprojekter, der endnu i 1950'erne var på dagsordenen. En ligeledes imponerende monografi over Isefjordens og Roskilde Fjords fauna baseret på over 30 års studier blev forfattet af Erik Rasmussen.