Træets vækst

I spidsen af alle grene findes små cellegrupper, de ovenfor nævnte vækstpunkter eller meristemer (figur 9-5). Disse celler har i udpræget grad evnen til at dele sig. Efterfølgende sker en strækning af de nydannede celler, så grenene kan vokse i længden. Om vinteren er vækstpunkterne indlejret i knopper, hvor de ligger parat til at udvikle sig næste forår. De er anlagt på det tidspunkt, hvor årets længdevækst er afsluttet, og de indeholder anlæg til såvel forlængelse af selve grenen som til nye blade. I vinterens løb tilpasser knoppernes celler sig vinterforholdene gennem et forhøjet sukkerindhold, der sænker frysepunktet, og afvanding, som nedsætter risikoen for frostsprængning af cellerne.

Aktivering af knopperne om foråret kræver, at de har været igennem en kuldepåvirkning. Dertil kommer, at aktiveringen kræver en dag-/ natlængde, som er specifik for den enkelte træart og træartsherkomst, og en passende luft- og jordtemperatur (boks 9-4).

Hos de fleste træarter, f.eks. bøg, eg, lind, ahorn og rød-gran, er det første tegn på vækst, at knopperne svulmer og åbner sig. Snart efter viser de lysegrønne bladspidser sig på vej ud af knopperne. Inden for få dage bliver det tydeligt, at udviklingen af skuddene er i gang. Skudstrækningen fortsætter i 5-15 uger, og inden for dette tidsrum antager skuddene deres endelige længde. Vejret, dvs. vandforsyningen, dag- og nattemperaturen og vindforholdene under skudstrækningen har væsentlig indflydelse på, hvilken længde skuddene opnår. Tørke eller for lav temperatur vil begrænse skududviklingen og kan forkorte den periode, hvor skudstrækningen finder sted.

Træarterne kan inddeles i to grupper efter længden af skudstrækningsperioden. Nogle arter afslutter væksten inden for 5-7 uger. Disse arter siges at have forudbestemt vækst. Herved forstås, at der i den enkelte knop ligger et fuldt udformet anlæg til det kommende skud – et anlæg, som fastlægger, hvor mange blade der skal udvikles på skuddet året efter, at knoppen er dannet. Når dette potentiale er kommet til udtryk i det nye skud, standser skudvæksten. Eksempler på arter i denne gruppe er eg, bøg, rød-gran, ædelgran og skov-fyr.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Afsnit fortsætter her.

Den anden gruppe af arter har en skudstrækningsperiode på 10-15 uger. Disse arter siges at have fri vækst. Det er ikke fuldt ud fastlagt i knoppen, hvor mange blade der skal udvikles. Vækstbetingelserne i skudstrækningsperioden bestemmer, hvor længe væksten skal fortsætte, og derved også (inden for visse grænser), hvor langt skuddet bliver. Som eksempler kan nævnes poppel, birk og lærk.

Lærk har det særkende, at den ved starten af vækstperioden udvikler dværgskud, som har forudbestemt vækst, og som hurtigt anlægger en endeknop. Efterfølgende bryder denne knop og danner langskud, som har fri vækst.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Afsnit fortsætter her.

Væksthastigheden under skudstrækningen varierer. Figur 9-6 viser et vækstforløb, som genfindes hos alle træarter. Væksten starter altså tøvende, tager så fart for til sidst at klinge af.

I overgangszonen mellem bark og ved, umiddelbart under sivævet, findes vækstlaget, der breder sig som et tyndt lag rundt om og i den fulde længde af stamme, grene og større rødder. Celledelinger i dette vækstlag fører til vækst i tykkelse, idet der udad dannes bark indeholdende sikar til transport af kulhydrater og indad dannes ved, der bl.a. indeholder vedkar til vandtransport (figur 9-4). Det lag, træet lægger til sin tykkelse hvert år, kaldes meget rammende for en årring (boks 9-5), og som det fremgår af det følgende, er det ofte let at se de enkelte årringe i en overskåret stamme.

Tykkelsesvækstens årlige rytme ligner for stammers og grenes vedkommende længdevækstens (figur 9-6). Den indledes i træets øvre del og forplanter sig herfra ned gennem stammen til rødderne. Hos arter som eg og ask (ringporede arter, figur 9-7), der anlægger store vedkar i vårveddet, begynder tilvæksten i tykkelse omtrent samtidig med eller lidt før længdevæksten. Arter som bøg og ahorn (spredtporede arter, figur 9-7) samt nåletræarter indleder tykkelsesvæksten senere end længdevæksten. Den fortsætter hos alle træarter et godt stykke tid efter længdevækstens ophør, almindeligvis frem mod september.

Hos stammer er bredden af en årring typisk mellem ca. et par mm og en cm, og diametertilvæksten således det dobbelte. Stærkt undertrykte eller meget gamle træer kan dog have årringe, der er mindre en 0,5 mm ligesom boniteten spiller en rolle for årringenes bredde.

Nedbørens størrelse i maj, juni og juli har indflydelse på årringsbredden hos en række træarter, herunder bøg og rød-gran, idet årringsbredden øges med stigende nedbør. Hos nogle arter, f.eks. bøg, fører højere nedbør i august til en beskeden stigning i årringsbredden. Hvis vækstbetingelserne medfører, at årringsbredden i et år bliver stor, følger også en forholdsvis stor årringsbredde året efter og vice versa; der er tale om en vækstmæssig træghed. Til gengæld fører kraftig frøsætning til nedsat årringsbredde, og det samme gør stærke insektangreb. Vindpåvirkning spiller en rolle, sådan at i år med megen vind nedsættes årringsbredden markant hos træer i vindudsatte dele af skoven.

Rodsystemet starter sin aktivitet betydeligt før, der ses tegn på vækst i grenene, og fortsætter længe efter, at grenvæksten er ophørt. De fine rødders længdevækst begynder hos de fleste arter, når jordtemperaturen er over ca. 5-8 °C, og stopper, når den er omkring 0-5 °C. Bøg holder rodvæksten i gang ned til ca. 0 °C og kan i milde vintre vise rodaktivitet hen over vinteren.

Det gælder for de fleste arter, at rodvæksten bliver mindre eller går i stå i perioder, hvor jordfugtigheden om sommeren er lav. Det er derfor almindeligt, at rodvæksten er delt op i (mindst) to perioder i løbet af året. Ved udsætning af nye planter er det vigtigt, at der er en høj rodvækstaktivitet; det er der især i forårsmånederne og i august-september.

Rodsystemets udvikling indebærer, at en del af rødderne har tykkelsesvækst; de får dermed en længere levetid og udvikler sig til et forankringssystem for træet i form af det såkaldte grovrodssystem (figur 9-9). Sådanne rødder har yderligere den funktion at lede plantenæringsstoffer og vand fra optagelsesstedet i finrødderne til den overjordiske del af træet, samt at fungere som “lagerplads” for f.eks. stivelse, der opbevares fra ét år til det følgende.

Ud over anlæg til grene og blade kan knopper indeholde blomsteranlæg. Der er betydelig forskel i den alder, de forskellige træarter skal have nået, før de er i stand til at blomstre. Dertil kommer, at der er forskel mellem arterne med hensyn til, hvor ofte de blomstrer. Man har fundet ud af, at for bøg er en nedbør i juni og juli året før blomstringen, som er under gennemsnittet, og en temperatur i de samme måneder, som er over gennemsnittet, fremmende for blomstringen; en stor frøsætning året før nedsætter blomstringen.

Fritstående træer vil typisk blomstre 10-20 år tidligere end træer i sluttet skovbevoksning. Blomstringsevnen varer hos de fleste arter ved, til træet dør (tabel 5.1).

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Træets vækst.

• Forrige afsnit er Dannelse af organisk stof
• Næste afsnit er Træets form