FIGUR 5-68 (a). Vorterod (Ranunculus ficaria). Planten kan både formere sig ved frø og med ynglelegemer, der sidder i bladhjørnerne og på de underjordiske knolde (pile).

.

FIGUR 5-68 (b). Vorterod (Ranunculus ficaria).

.

FIGUR 5-69. Femradet ulvefod (Lycopodium annotinum).

.

For alle planter gælder det – som for alle levende organismer – om at formere sig og frembringe levedygtigt afkom. Hos blomsterplanterne sker formeringen enten kønnet eller ukønnet. Det samme er tilfældet for karsporeplanterne, men deres kønnede formering sker på en helt anden måde end blomsterplanternes (se nedenfor).

Kønnet formering

Hos blomsterplanterne sidder formeringsorganerne i blomsterne, hvor støvbladene er de hanlige og frugterne de hunlige kønsorganer. Disse organer danner henholdsvis hanlige og hunlige kønsceller i form af henholdsvis pollen og ægceller. Ved befrugtningen, hvor kønscellerne smelter sammen i frugten, sker der en omfordeling af forældreplanternes arvemasse, således at frøene repræsenterer en anden genetisk sammensætning end forældrene. At frøene har andre arvelige egenskaber end forældrene, kan give konkurrencefordele under ustabile forhold.

Mange af skovbundens forårsblomstrende arter har blomster med store, farvede kronblade. De producerer ofte nektar ved basis af kronbladene, f.eks. anemone og ranunkel, i omdannede støvblade, f.eks. kabbeleje, eller i spidsen af specielle støvbladsvedhæng som f.eks. viol. Produktionen af nektar er sammen med dufte, former og farver med til at tiltrække bestøvende insekter, der typisk sørger for overførslen af pollen fra støvblade i én blomst til griflernes støvfang i en anden blomst. Disse planter er fremmedbestøvere og kan ikke befrugtes af støv fra egne støvknapper.

En del af arterne har vindbestøvning og dertil hørende små, grønne, enkelt opbyggede blomster. Disse blomster er gerne samlet i rakler, som man ser det hos mange af skovens træer og buske (se afsnittet om vedplanternes formering), nøgler som hos stor nælde, skov-skræppe og stor frytle eller småaks som f.eks. hos bølget bunke.

Der er en gruppe skovarter, der har selvbestøvning. Det gælder f.eks. orkideerne hvidgul skovlilje, koralrod og nikkende hullæbe (boks 5-1 i Den typiske skovbundsplante). Til sidst skal det nævnes, at nogle arter har flere forskellige former for bestøvning og formering. Eksempelvis har arter af viol og skovsyre både åbne blomster med fremmedbestøvning og lukkede blomster med selvbestøvning.

Vegetativ formering

Mange skovbundsarter formerer sig vegetativt, dvs. uden at danne kønsceller. Det sker f.eks. ved hjælp af overjordiske udløbere, der er vandrette skud, hvorfra der i en vis afstand fra moderplanten dannes rødder, og hvorfra nye individer vokser frem. Vegetativ formering kan også finde sted under jorden, ved at jordstængler eller rødder deles og ligeledes giver ophav til nye individer. Endelig kan det ske fra ynglelegemer, der sidder i bladhjørnerne eller på bladspidserne.

De “nye individer” er identiske med moderplanterne, og der forekommer således ingen genetisk variation individerne imellem i modsætning til den, der findes hos frø af fremmedbestøvede arter.

Vegetativ formering er en mindre energikrævende formeringsmåde end frøformering, og derfor er arter med denne formeringsform særlig konkurrencestærke under de stabile forhold, der som regel hersker i en sluttet skov.

Som eksempler på flerårige planter med vegetativ formering i form af overjordiske udløbere kan nævnes guldnælde, krybende læbeløs, skovjordbær og bølget bunke. Underjordisk vegetativ formering findes f.eks. hos hvid anemone, dansk ingefær, hulrodet lærkespore, majblomst og liljekonval. Tandrod og vorterod (figur 5-68) er eksempler på arter, der er forsynet med ynglelegemer.

Karsporeplanternes formering

Karsporeplanter, dvs. ulvefødder, padderokker og bregner, har vegetativ formering i form af overjordiske og underjordiske udløbere. Hertil kommer, at de formerer sig ved hjælp af bittesmå sporer. Sporerne dannes i sporehuse ved en normal celledeling, hvorfor de er identiske med forældreindividerne. Når sporehusene er modne, frigives sporerne og spredes ud i omgivelserne. De spirer og udvikles for ulvefødders (figur 5-69) og padderokkers vedkommende til et pølseformet, underjordisk – for bregnernes vedkommende hjerteformet, overjordisk – organ, kaldet forkim. Nogle celler på forkimene udvikler sig til henholdsvis hanlige og hunlige kønsceller. Når kønscellerne smelter sammen, sker der en omfordeling af forældrenes arveegenskaber på samme måde som ved blomsterplanternes kønnede formering, og et nyt afkomsindivid med andre egenskaber end forældrenes udvikles fra forkimen.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skovbundsplanternes formering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig