FIGUR 5-62. Skovarternes fordeling på skovtyper.

.

Enhver skovgæst ved, at der er forskel på, hvilke plantearter der vokser i randen og i midten af en skov. Med andre ord fordeler skovbundsplanterne sig forskelligt i en skov, hvilket der som allerede antydet ovenfor er flere forklaringer på. Nogle skovbundsplanter foretrækker de mere eksponerede forhold med hensyn til lystilgang og vindbevægelse, som skovbrynene byder på, mens andre foretrækker helskygge og læ. Lundrapgræs kan f.eks. modstå vindens mekaniske slid og udtørring og optræder derfor gerne i skovranden. Den efterfølges ind i skoven af de mindre slidstærke græsarter som enblomstret flitteraks og siden af miliegræs, skovbyg og skovhejre.

Jordbundens fugtighed har betydning for skovbundsplanternes fordeling og artsrigdommen på skovbunden. Som eksempel kan nævnes, at en undersøgelse i Suserup Skov viste, at de øvre, tørre og morbundsprægede dele rummede mellem 1 og 6 arter pr. 25 m2, mens der i samme undersøgelse blev registreret mellem 7 og 13 arter pr. 25 m2 i lavtliggende, fugtige og muldbundsprægede dele af skoven nærmest Tystrup Sø. Her spiller træartssammensætningen ind, idet nedbrydning af det nedfaldne løv er en jordbundsdannende faktor og bestemmende for surhedsgraden og dermed for, om der dannes muld- eller morbund (figur 5-64, 5-65, 5-66 og 5-67 i Skovbundsplanternes udbredelse).

Løvskov på tør muldbund er den skovtype, der har flest arter tilknyttet, mens nåleskov rummer færrest (figur 5-62). Det skal ses i sammenhæng med, hvor lang tid de forskellige skovbundsarter har haft til at indfinde sig i Danmark. Der har været løvskov her i landet i meget længere tid, end der har været nåleskov, så løvskovsarterne har et stort tidsmæssigt forspring. Generelt er løvskove mere artsrige end nåleskove. Normalt er der en ligefrem sammenhæng mellem et naturområdes størrelse og dets artsrigdom. Men det gælder ikke for skovbundsplanterne. I en undersøgelse er floraen i 62 østjyske bøgeskove blevet registreret, og den enkelte skovs areal er blevet opmålt. Skovarealet varierede mellem 1 og 445 ha, mens antallet af skovbundsplanter varierede mellem små 50 og over 150 arter. Undersøgelsen viste samtidig, at artsantallet kan være højt i selv de små bøgeskove, hvorfor der med andre ord ingen sammenhæng var mellem arealet og antallet af skovarter. Så længe forholdene er stabile, dvs. at bøgetræerne bibeholdes, opretholdes der en stor artsrigdom.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skovbundsplanternes fordeling og artsrigdom.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig