Skovbjerg Bakkeø mellem Storåen og Skjern Å er den største af de vestjyske bakkeøer. Bakkeøerne er gamle bakkede moræneområder fra næstsidste istid, omgivet af hedesletter fra sidste istid, og er de ældste landskaber i Danmark. Fra tre højdedrag, Tihøje, Trehøje og Præstbjerg, kan man danne sig et indtryk af bakkeøen. Tilsvarende kan man fra den sydlige del af Dejbjerg Plantage, på randen af bakkeøen, skue ud over hedesletten, Ringkøbing Fjord og Holmsland Klit.

Mange steder er bakkeøens gamle jordbund dækket af flyvesand. Navne som Storesande, Østersande og Rejkær Sande repræsenterer således indsande med gulligt hedesand. Man har fundet bevis for sandflugt også for 7000 år siden – måske som følge af skovbrand. Området har haft en tidlig hedeudvikling. Pollenundersøgelser viser, at heden bredte sig voldsomt allerede for ca. 5000 år siden og nåede sin maksimale udbredelse i ældre jernalder og vikingetid.

Med oprettelsen af plantningsselskabet „Ulf borg Plantage“ i 1871 tog opdyrkningen af heden til. Og specielt med statens opkøb af arealer i 1940-42 til vedproduktion og som beskæftigelsesprojekt blev store arealer tilplantet. Området fremstår i dag som en mosaik af nåletræsplantager spækket med heder og indsander. På Skovbjerg Bakkeø er der ca. 4,6 km2 hede tilbage, hvoraf dog en del er tilgroet og snarere må betegnes som krat. Hedearealerne ligger spredt mellem nåletræsplantagerne, og en stor del af dem er ret små, mindre end 20 ha. Det største sammenhængende areal er Vind Hede på ca. 370 ha (3,7 km2).

Der har været flere visioner om at genskabe et stort sammenhængende reservat med alle hedens naturtyper – og om bevarelse af urfuglebestanden. Man kan i dag begræde de store naturværdier, der er gået tabt i dette område, eller man kan glæde sig over de store værdier, området stadig rummer. Urfuglene er forsvundet, men hederne rummer stadig en meget forskelligartet vegetation og mange af vore sjældneste hedeplanter har deres hovedudbredelse på bakkeøen, f.eks. flad ulvefod og cypres-ulvefod. I indsande og på grusflader er der fundet en lang række sjældnere lavarter, bl.a. en typisk sandbinder som Stereocaulon saxatile.

Flere steder i området er der egekrat. Eksempelvis Dyrehaven syd for den fredede Trehøje, der er et levn fra den kratskov af eg og bævreasp, der dækkede Midt- og Vestjylland gennem tusinder af år, inden skovrydningen for alvor tog fat.

På Skovbjerg Bakkeø er 1720 ha udpeget som EU-habitatområde herunder Vind Hede, Nørre Vosborg Hede og indsanderne Storesande og Rejkær Sande.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Skovbjerg Bakkeø.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig