Saale Istid - de største nedisninger

Ved Wacken i Slesvig-Holsten, der er et typeområde for Holstein Mellemistid, er der over havaflejringer fra Holstein fundet en komplet serie af yngre mellemistidslag i et søbassin. Her viser vegetationsudviklingen, at der efter Holstein først fandtes tundra svarende til Saale Istids første kuldeperiode. Den blev afløst af pionerskov med birk og fyr. Floraen overgik til tempereret løvskov under det varmeste klima, for atter at vende tilbage til den træløse, arktiske vegetation.

Det ser således ud til, at Saale Istid i Slesvig-Holsten indledtes med en kuldeperiode efterfulgt af endnu en varmeperiode, Wacken Mellemistid. Plantevækstens udvikling har fælles træk med de fleste mellemistider, men på afgørende punkter afviger den fra både Holstein og Eem.

Der er ikke truffet sikre spor af Wacken Mellemistid i Danmark. Nogle søaflejringer på Trelde Næs ved Vejle Fjords munding, der ellers er henført til Holstein, har en alder på ca. 270.000-200.000 år, hvilket er langt yngre end Holstein. Selv om Trelde Næs-lagene ligner andre mellemistiders søaflejringer ved at bestå af søkalk efterfulgt af kiselalgegytje, synes den varmekrævende flora ikke at stemme overens med den, der kendes fra de nærliggende Holstein-søaflejringer eller søaflejringerne ved Wacken. Pollenstudier fra Trelde Næs viser, at det kolde klima efter mellemistiden blev afløst af en mildningsperiode (figur 13-31). Om det var den mildning, der kendes fra toppen af aflejringer fra Vejlby, er ikke klarlagt.

Fremrykkende gletsjere har sat sig spor i form af smeltevandsaflejringer, der ligger over søaflejringerne ved Trelde Næs, og som overlejrer de marine dannelser ved Kås Hoved i Limfjorden. Det såkaldt „norske grus“ i de vestjyske bakkeøer, der har et højt indhold af ledeblokke fra Oslofeltet, blev sandsynligvis også aflejret i forbindelse med Saale Istids første gletsjerfremstød. Isen kom fra nord, dækkede hele landet og aflejrede sandet moræneler med et stort indhold af den lokale undergrund og af norske ledeblokke, samt stumper af flintkonglomerat fra Skagerrak og cementsten fra molerområdet. Under isens bortsmeltning forekom genfremstød fra mere nordvestlige retninger, mens der i vestgående flodløb i Jylland aflejredes smeltevandssedimenter.

Afsnittet fortsætter efter boksen.

Afsnit fortsætter her.

Det andet store gletsjerfremstød i Saale Istid flød hen over Danmark fra nordøstlig retning og aflejrede et sandet morænesediment med ledeblokke fra Dalarna, Kinnediabas fra det sydlige Sverige og bjergarter fra Kattegats bund, især sorte marine jurasiske sand- og muddersten, Katholmblokke.

Det Skandinaviske Isskjold dækkede det meste af Holland og Nordtyskland og nåede hermed sin største udbredelse i Pleistocæn under den kuldeperiode, der i Nordvesteuropa kaldes Drenthe (se figur 13-3). Mod vest var størstedelen af De Britiske Øer berørt, og isen strakte sig videre østover gennem det sydlige Polen og dybt ind på det russiske lavland til Volga og Ural.

Saale Istids yngste gletsjerfremstød kaldes Warthe, og det nåede sit maksimum for omkring 150.000 år siden. På det nordeuropæiske fastland nåede gletsjerne lidt vest for Hamburg og det mellemste Polen. Fremstødet, der udbredte sig som en isstrøm, havde sit udspring i Østersølavningen og flød ind over Danmark fra østlige og sydøstlige retninger. Isen efterlod kridt- og flintrigt moræneler med baltiske ledeblokke og med store mængder bjergartsfragmenter af palæozoiske sedimenter fra Østersøens bund. Isen i Danmark formodes at have haft sin rand stående lidt vest for Rømø og nordpå gennem Vestjylland til Limfjordsområdet og videre til Vendsyssel (figur 13-33).

En global opvarmning, der medførte en verdensomspændende havstigning, fik de store isskjolde, der hvilede på de lavvandede dele af kontinentalsoklen, til at bryde op. Den Nordatlantiske Strøm trængte atter op langs Nordvesteuropas kyster, og isstrømmen over Danmark og Nordtyskland gik i stå.

I store områder, der var dækket af dødis, begyndte afsmeltningstiden med aflejring af grus og sten i større smeltevandsfloder. Opboret stenet, arktisk, marint mudder i Vendsyssel vidner om, at isen kælvede i et nyåbnet hav, der gennem Norske Rende og Skagerrak nåede til Nordjylland. Marine aflejringer på Jæren i Sydvestnorge samt på Anholt og langs Hallands kyst viser, at havstigningen brød gennem Norske Rende ind over de nedpressede og tidligere isdækkede områder. I boringer ses det, at havspejlsstigningen i den dybe del af bassinet er foregået, mens der endnu herskede et arktisk klima. I takt med at isen smeltede bort, trængte havet videre mod syd langs den svenske vestkyst og måske gennem Øresundsområdet til den vestlige del af Østersøen (figur 13-33).

Foraminiferer i boringer fra Vendsyssel og Kattegat viser, at perioden hen imod slutningen af Saale var præget af ustabile klimaforhold. Der er registreret tilløb til mellemistidsforhold, som svarer til de svingninger, der kendes fra overgangen fra Weichsel Istid til Holocæn. Den første opvarmning i slutningen af Saale blev således afbrudt af en kuldeperiode, svarende til den tilbagevenden til istidsforhold, der fandt sted i Yngre Dryas i Sen Weichsel.

Warthe-fremstødets afsmeltning forvandlede de store arealer, der var dækket af dødis, til et ungt morænelandskab. I dalsænkninger på land blev smeltevandsflodernes sten og grus dækket af stenfrit issø-ler afsat i lokale søbassiner og afsnørede strømløb. Samtidig indvandrede den første arktiske pionervegetation.

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Saale Istid - de største nedisninger.

• Forrige afsnit er Holstein Mellemistid
• Næste afsnit er Sen Pleistocæn - den sidste mellemistids-istids-cyklus