Søernes miljø

Figur 13-1. Temperaturen på forskellige dybder i en vindbeskyttet skovsø (A) og en åbent beliggende sø (B). I den vind-beskyttede skovsø er der dannet is i december, og den først lige forsvundet i april. Springlaget dannes også tidligt (i maj) og bliver meget markant. I den vindblæste sø, hvor der også er meget lys, dannes isen senere og forsvinder tidligere. Der optræder et springlag i begyndelsen af juli.

.

Figur 13-2. Skitse af lys- og iltforholdene i to 8 m dybe søer begge med et springlag i 5 m’s dybde. Sø A er klarvandet og har 10 % af overfladelyset og en betydelig iltproduktion ved bunden. Sø B er uklar og har en sigtdybde på blot 2 m. Derfor når blot 0,01 % af overfladelyset ned til bunden i sø B. Iltproduktionen er ubetydelig og iltsvindet derfor totalt.

.

Med de årligt tilbagevendende iltsvind bliver vi efterhånden fri for at læse artikler i aviserne om døde bunddyr. Når alle de følsomme bunddyr er døde, ser alting igen godt ud på overfladen. Anonym ferskvandsbiolog (1988)

Søernes fysiske og kemiske miljø giver et fingerpeg om, hvilke arter og hvor mange individer af den enkelte art der kan leve i dem. miljøforholdene bestemmer med andre ord søernes biologiske kvalitet og de biologiske processer.

Det fysiske miljø omfatter lyset, temperaturen og vandopblandingen. Det fysiske miljø er påvirket af søernes beliggenhed og størrelse. Til belysning af beliggenhedens betydning kan man sammenligne en skovsø med en sø i det åbne land. Skovsøens vand er mørkt og stille, fordi træerne skygger og giver læ, mens åbentlandssøen omvendt er lys og bølgepåvirket, fordi den modtager fuld solindstråling og en udæmpet vind. Det fysiske miljø er også bestemt af søens størrelse. En lille sø påvirkes eksempelvis mindre af vinden end en stor, fordi vinden ikke kan nå at danne helt så høje bølger på sin vej hen over den lille søs korte strækninger som over den store søs længere stræk. Det betyder alt andet lige, at vandopblandingen bliver mindre i den lille sø end i den store (figur 13-1).

Det kemiske miljø omfatter bl.a. søvandets surhedsgrad og indhold af forskellige stoffer som kalcium, hydrogenkarbonat, fosfor og kvælstof. Det er som det fysiske miljø dikteret af omgivelserne og søens egenart. Er der f.eks. kalk eller ler i undergrunden, er søvandet „hårdt“ og svagt basisk med en pH-værdi på lidt over 8. ligger søen derimod på udvasket sand, er søvandet „blødt“ og mere neutralt med en pH-værdi på mellem 5 og 7. Og er omgivelserne opdyrkede, modtager søen meget kvælstof og fosfat, så den får mange planktonalger og uklart vand. Er søen omvendt omgivet af udyrkede arealer, bliver den algefattig og klarvandet.

Søens størrelse og dybde påvirker også vandkemien. Små, lavvandede søer med et lille vandvolumen bliver mere påvirket af omgivelserne end store, dybe søer. Det skyldes, at et lille vandvolumen fortynder vand, der tilføres udefra, i mindre grad end et stort vandvolumen. Endvidere har små søer en lang kystzone i forhold til søarealet, så den stofilførsel, der kan fnde sted fra land (f.eks. i form af blade), er meget større pr. kvadratmeter søflade i små end i store søer. Dybden har den særlige betydning, at den sammen med arealet afgør, om der opstår et springlag i søen om sommeren, og om der kan eksistere dybe afsnit med ringe vandbevægelse, hvor stof permanent kan afejres. Såvel springlag som stabile områder med sedimentaflejring bringer næringssalte ud af cirkulation og fremmer derfor næringsfattige forhold og klart vand.

I det følgende sættes der fokus på de fysiske faktorer lys, temperatur og vandopblanding og på de kemiske faktorer kalkindhold, næringsindhold og iltindhold. Kapitlet slutter med at omtale de forhold, der måske kommer til at herske i fremtidens søer som følge af den globale opvarmning.

Vejviser

Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Søernes miljø.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig