Sælernes tilpasning til livet i vand

Selv om sæler har mange træk, der gør dem særligt tilpassede til livet i vand (figur 13-25), så er de knap så omdannede havpattedyr som hvalerne. Faktisk kan man sige, at de stadig har „et ben på landjorden“, og de skal kunne sanse både i vand og på land. Sæler er udstyret med en god lugtesans (der dog kun kan anvendes på land), et godt syn og en god hørelse. Under vand udsender visse sælarter særlige kliklyde, og det diskuteres, om de er i stand til at bruge dem til at ekkolokalisere med. Sæler har udviklet særlig lange knurhår, der gør dem i stand til at færdes i mørke på dybere vand og opspore byttedyr i havbunden.

De ægte sæler har udviklet en strømlinet krop. For- og baglemmer er som hos landpattedyrene forsynet med negle eller klør, men udviklet til luffer. Forlufferne tjener til styring under svømning, mens de bagudrettede bagluffer, der ikke som hos øresælerne kan løfte kroppen, når dyret er på land, giver fremdriften under svømning.

Hjertet er hos sælerne forholdsvis stort og indeholder i forhold til landrovdyrene øgede glykogenlagre (energidepoter), hvilket menes at være en tilpasning til deres dykkende levevis. Den ilt, de skal bruge under dykning, får de fra miltens og musklernes lagre, der indeholder store mængder af det iltbindende røde hæmoglobin. Desuden kan en del af sælernes stofskifte foregå uden ilt, der så kan forbeholdes vitale organer som hjerne og hjerte. Dette sker ved, at arterierne til de ikke-vitale organer afsnøres og hjertet slår langsommere.

Ligesom hvalerne har sælerne udviklet meget effektive klaseformede nyrer, der gør dem i stand til at udskille affaldsstofferne fra deres meget saltholdige kost.

Hos sælerne er fødens og luftens veje ikke helt adskilte som hos hvaler, så de kan ikke synke føde og trække vejret samtidig. Sælerne sluger normalt byttedyrene hele i vandet, dog tages større byttedyr nogle gange med ind på land for at blive konsumeret.

Sælerne klarer varmereguleringen ved hjælp af et spæklag på de store kropsflader og særlige varmeudvekslingssystemer i lufferne. Varmeudvekslingsorganerne fungerer som hos hvaler og medvirker til at holde sælernes kropstemperatur på ca. 37 °C.